Landinspektører i nye partnerskaber
Landinspektører har alle kompetencer til at være gode ejendomsudviklere. Der er ingen grund til, at kun arkitekter, ingeniører og advokater løber med de job, mener direktør i Landinspektørkontoret og sidsteårsstuderende i virksomhedspraktik
Det erkender branchen, der forlængst har bevæget sig væk fra den gamle opmålervirksomhed, og nu rummer langt flere muligheder, ikke mindst hvis man interesser sig for nye højteknologiske løsninger af for eksempel fremtidens renoveringsudfordringer.
Alligevel er antallet af unge mennesker, som ønsker at uddanne sig til landinspektør, forsvindende lille.
En af de unge, der er glad for sit valg, er Søren Ambi Jensen, 24 år og færdiguddannet som landinspektør til sommer.
Han tilbringer lige nu 9. semester hos Landinspektørkontoret i Helsingør. Et samarbejde som både han og virksomheden har haft stor glæde af.
- Men jeg oplevede på et tidspunkt, at en ung fyr sagde til mig: “Det lyder godt med den uddannelse, men jeg går ikke den vej, for jeg er allergisk over for dyr". Så vidste jeg, at der skulle arbejdes mere for at promovere uddannelsen, siger Søren Ambi Jensen til Licitationen.
Han suppleres af direktøren hos Landinspektørkontoret Kristian Baatrup, som siger:
- Vores fag flytter sig hele tiden. GPS-udstyr, som for få år siden kostede en halv mio. kroner, er i dag så billigt, at de fleste entreprenører har det installeret i deres gravemaskiner.
- Om 10 år er det ikke sikkert, der findes landinspektører med egen landmåling, men uddannelsen rummer så meget andet, og vi er stadig både skellenes ambassadører og har fingeren på pulsen i i forhold til areallovgivning, projektledelse, ejendomsudvikling og planlægning. Og så er lønne god, siger Kristian Baatrup med et smil.
Vores problem er måske, at vores kompetenceprofil er bred, siger Kristian Baatrup.
- Mange spørger: “Er I offentlige eller private, hvor ligger I egentlig henne?" Og folk undrer sig over, at en privat kan fastsætte skel, som myndighederne går ud fra. Men det kan vi. I Sverige er det offentligt, langt hen ad vejen. Men vi har jo vores beskikkelse, tildelt af Mijøministeriet, og den går vi ikke udenfor. Et af de tilsyneladende paradokser ved landinspektørfaget er, at inspektøren skal være skellenes ambassadør, altså at landinspektøren ikke må tage parti, selv om privatpersoner hyrer det private landinspektørfirma. Her adskiller vi os væsentligt fra en advokat, der skal tale din sag og kan vinde den, uanset hvor tåbelig en er, siger Kristian Baatrup.
Ikke nagelfast
Et af de områder, der gør faget interessant for Søren Ambi Jensen er, at branchen arbejder med både det praktiske og det lovgivningsmæssige.
Men hvor ligger salgarbejdet så for branchen?
- Det interessante er, at vi skal holde lovgivningen og i modsætning til advokaten finde den rigtige løsning frem for den mest fordelagtige løsning, siger Søren Ambi Jensen til Licitationen.
- I andre sager gælder det selvfølgelig om at lave det bedste resultat for sin kunde. Og jeg synes, det er interessant, at der findes regler, som vi skal holde os inden for, siger Søren Ambi.
Hvor lang er en elastik
Kristian Baatrup giver ham ret, men mener alligevel, at der er mange eksmepler på, at man skal finde ud af, hvor lang en elastik er:
- Vi fungerer jo også som ejendomsudviklere og sparringspartnere for folk, der har løse idéer til, men ikke har slået sig fast på noget bestemt. Det kan vi gøre i kraft af fagets brede kompetencer, siger Baatrup.
- Og netop det var, hvad jeg havde forventet ville tiltrække flere unge til faget, for man kan ikke uddanne sig til ejendomsudvikler, det kan både varetages af en ingeniør, en arkitekt eller en advokat, men jeg mener, at vores fag favner så bredt, at vi kan gå fra en rolle som underleverandør til decideret ejendomsudvikler. Bortset fra den meget dybe finansielle indsigt. Men det har arkitekter og ingeniører jo heller ikke, siger Kristian Baatrup.
- Det er jo et område, hvor man kan udvikle sig. Og jeg ser muligheder for at udvikle gamle industriområder. Den tunge industri ryger jo til Kina eller andre steder. Og så har du et område, hvor plangrundlaget skal ændres. Kan vi omdanne det til boliger eller kreative områder.
Søren Ambi Jensen supplerer:
- Det dejlige ved uddannelsen er, at vi netop arbejder så meget med planlægning: vi har et område, og hvad skal vi gøre ved det. Vi kan lave en bebyggelsesplan og kombinere den med hvad der er oppe i tiden.Men der er jo også hele den del, som uddannelsen ikke har så meget af, nemlig hvad man kan udvikle mest fordelagtigt. Og her kan man bruge analyser og ejendomsdata til at sige, at her kan med fordel bygge et nyt sportanlæg.
Går landinspektører mere ind i teams?
Ja, det er en oplagt mulighed og derfor er det også så vigtigt at bruge sit netværk grundigt. Er der interessante mennesker at arbejde sammen med, er det helt klart en måde at komme ud over rampen på, siger Christain Baatrup.
Til Licitationen kort før jul sagde Henning Elmstrøm, formand for Landinspektørforeningen:
- Vi har et pudsigt problem, vi har ingen arbejdsløshed, på trods af krisen, 40 procent er ansat i privat praksis, og en tilsvarende procentdel i det offentlige. Resten enten i Vejdirektoratet eller i private kortlægningsfirmaer. Alligevel er der for få, der ønsker at blive landinspektør.
