23948sdkhjf

Udsigt til flere boliger

Der bliver flere borgere i de store byer: Det betyder alene i København, at der skal bygges 3.000 boliger årligt de kommende mange år
Skal man tro seniorøkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit, er der både fremgang og optimisme i byggesektoren.

Han henviser til, at det påbegyndte etageareal ifølge Danmarks Statistik er steget med 10 procent for etageboliger, mens det samlede byggeri steg med seks procent.

- Udviklingen er i høj grad et udtryk for fremrykningen af offentlige investeringer. Tallene giver et indtryk af, at det går fremad for byggeriet, men samtidig er det væsentligt at holde fast i, at vi fortsat befinder os på et meget lavt niveau. Byggeaktiviteten er således på en trediedel af niveauet i 2006, siger Mikkel Høegh.

I første kvartal af 2012 steg etagebyggeriet af nye boliger 25 procent. I 2011 var etagebyggeriet primært båret af alment byggeri, men i de seneste tal ses også flere private bygherrer.

- Det hænger formentlig sammen med, at den demografiske udvikling i de større byer taler for, at der de kommende år bliver mangel på boliger. Det kan virke paradoksalt i en tid, hvor boligmarkedet er underdrejet, men ifølge befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik vil der eksempelvis være 100.000 flere københavnere i 2025. Langt hovedparten af disse vil være i den arbejdsdygtige alder. Det vil give et afledt boligbehov på cirka 45.000 boliger, med mindre vi drastisk ændrer adfærd, eksempelvis ændrer på familiestørrelser, forklarer Mikkel Høegh.

Logisk investering

Der skal bygges cirka 3.000 boliger om året i Københavns kommune, før de 45.000 boliger står til rådighed i 2025.

De sidste 10 år blev der i gennemsnit bygget 1.850 boliger om året i København. Tilsvarende udvikling ser man i andre større byer i Danmark:

- Tager man disse forhold in mente, er det nærmest logisk, at flere ønsker at investere i etagebyggeri i de større byer, i en tid, hvor danskerne er tilbageholdende med at købe ejerboliger, og hvor finansieringsomkostningerne er trykket helt i bund. I kontrast til etagebyggeriet står påbegyndelsen af enfamiliehuse. Her er der fortsat tale om en tilbagegang. Det er udtryk for, at danskerne i højere grad efterspørger lejeboliger fremfor ejerboliger. Til gengæld kan vi glæde os over, at der også er fremgang i påbegyndelsen af erhvervsbygninger, fortsætter BRFkredits seniorøkonom.

Mikkel Høegh understreger i øvrigt, at "det er afgørende for udviklingen i dansk økonomi, at vi har fremgang i byggeriet"

Leder side 4
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125