Lille stigning i tvangsauktioner
- Man skal passe på med at konkludere håndfast, da antallet af tvangsauktioner kan svinge fra måned til måned. Vi står på den ene side i en situation, hvor det kan være temmelig svært at komme af med sin ejerbolig, hvis man er tvunget til det. På den anden side betyder det vedvarende fald i boligrenterne og den relativt lave ledighed, at det kun er få familier der ikke kan betale terminsydelsen. Ved seneste termin var der kun i omegnen af 5.000 familier, der var bagud med terminen, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.