Fleksibilitet kan blive en udfordring i overenskomstforhandlinger
Fleksibilitet kan blive et af de store temaer ved de kommende overenskomstforhandlinger. Og det kan blive udfordrende for parterne at nå frem til en aftale.
Det vurderer Nana Wesley Hansen, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) ved Københavns Universitet.
- Der er et ønske fra lønmodtagernes side om mere fleksibilitet i arbejdslivet. Det er fleksibilitet for de bredere grupper af lønmodtagere, som ser ind i et langt arbejdsliv, og som har forsørgelsesforpligtelser over for børn og ældre familiemedlemmer, siger hun.
Samtidig er arbejdsgiverne optaget af, at manglen på arbejdskraft ikke må stige. Og de vil ifølge Nana Wesley Hansen have meget svært ved at gå med til noget, der vil forringe arbejdsudbuddet væsentligt.
Mandag bliver forhandlingerne på industriens område officielt skudt i gang, når Dansk Industri og CO-industri holder pressemøde i Industriens Hus klokken 11.00.
Aftalen på industriområdet kaldes også for et gennembrudsforlig, fordi det sætter den økonomiske ramme for de efterfølgende overenskomster, som skal forhandles.
Ud over fleksibilitet, forventer Nana Wesley Hansen også, at løn bliver et centralt emne ved forhandlingsbordet.
Fakta: Over 600.000 lønmodtagere skal have ny overenskomst
Industriens forhandlinger skydes i gang mandag. Her sættes den økonomiske ramme for de kommende forhandlinger.
Mandag skydes de første forhandlinger om nye overenskomster på det private arbejdsmarked officielt i gang.
I alt skal over 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked have ny overenskomst i begyndelsen af 2025.
Det er industriens parter, der åbner ballet. Aftalen på industriområdet kaldes også for et gennembrudsforlig, fordi det sætter den økonomiske ramme for de efterfølgende overenskomster, som skal forhandles.
Læs mere om de kommende forhandlinger her:
- Industrien er det største område inden for det private arbejdsmarked, og det er her, forhandlingerne begynder først.
- Aftalen for industrien sætter niveauet for resten af forhandlingerne. Det skal sikre, at danske virksomheder kan konkurrere med virksomheder i udlandet.
- Industriens overenskomst forhandles af Dansk Industri på arbejdsgivernes side og CO-Industri på lønmodtagernes side.
- CO-Industri er et samarbejde mellem ni fagforbund, herunder Dansk Metal, 3F og HK Privat, som tilsammen repræsenterer cirka 230.000 ansatte i industrien.
- De følgende områder omfatter transport, byggeri, restauration og handel.
- I alt skal arbejdsgivere og lønmodtagere forhandle og indgå aftaler om fornyelse af omkring 550 overenskomster på det private arbejdsmarked.
- Overenskomstforhandlingerne foregår inden for to hovedområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Derudover har funktionærer aftaler uden lønsats.
- I en minimallønsoverenskomst er der for overenskomstperioden aftalt en mindsteløn, som medarbejderen som minimum skal have. Den endelige løn forhandles i virksomhederne.
- På normallønsområdet aftales lønnen i høj grad direkte ved de centrale lønforhandlinger. I det private gælder det for eksempel transporten og fødevareindustrien.
- Traditionelt set er overenskomsterne på industriområdet gennembrudsforlig på mindstelønsområdet, mens fællesoverenskomsten på transportområdet er gennembrudsforlig på normallønsområdet.
- De fleste eksisterende aftaler for overenskomsterne på det private område fra 2023 skal fornys med virkning fra den 1. marts 2025.
- Når parterne har forhandlet sig til en aftale, skal fagforeningernes medlemmer og arbejdsgiverne godkende forslagene ved en afstemning.
- På det private område bliver alle forslag sammenkædet. Det betyder, at det er det samlede stemmeresultat, der afgør, om hver enkelt overenskomst bliver vedtaget eller forkastet.
- De områder der ikke har forhandlet en aftale på plads, når overenskomsterne er ved at udløbe, ender i Forligsinstitutionen.
- I Forligsinstitutionen forhandler parterne videre med bistand fra forligsmanden.
- I slutfasen forhandler Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for at sikre, at alle overenskomster kommer i mål, og at ingen opnår mere eller mindre end i forliget på industriområdet.
- Hvis der bliver indgået forlig, og hvis et flertal af enten lønmodtagerne eller arbejdsgiverne herefter stemmer nej, kommer der storkonflikt. Det skete senest i 1998.
- Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2023 blev parterne blandt andet enige om at hæve arbejdsgivernes bidrag til pension med to procent, mens lønmodtagernes bidrag faldt tilsvarende. Også fritvalgskontoen blev hævet med to procent.
/ritzau/
Kilder: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet, Dansk Metal, Dansk Industri.
Her vil lønmodtagerne gerne have en fremgang i reallønnen, der er stor nok til at indhente noget af den fremgang, som gik tabt under inflationsårene.
Der blev senest forhandlet overenskomster på det private område i de første måneder af 2023. Dengang var inflationen høj, og de økonomiske udsigter var noget mere usikre, end de er i dag, påpeger Nana Wesley Hansen.
Inflationen i Danmark er opgjort til 1,6 procent i november 2024. Til sammenligning var den 8,9 procent i november 2022.
Og med en lavere inflation skal der en lavere lønstigning til at give en reallønsfremgang.
Derfor er der ifølge Nana Wesley Hansen meget, der taler for, at lønmodtagerne får en fremgang i reallønnen. Men økonomisk usikkerhed kan være med til at lægge en dæmper på stigningen.
- Arbejdsgiverne skal også kunne se sig selv i aftalen, og det er ikke alle virksomheder, det går lige godt for. Desuden er der nogle usikkerheder i form af Donald Trump, som potentielt kan starte en handelskrig, og afmatning på det tyske marked, siger Nana Wesley Hansen.
Men selv om der er uenigheder og forskellige udfordringer, vurderer hun, at risikoen for konflikt er lavere end i 2023.
Der kan opstå konflikt, når en overenskomst er udløbet, og der endnu ikke er en ny på plads.
Så længe overenskomsten gælder, er der fredspligt. Det betyder, at parterne har forpligtet sig til ikke at strejke eller lockoute.
