Marcelle Meier fra KPF Arkitekter modtager sammen med to tang-idealister fra Læsø den anerkendte og fine internationale pris ved en storslået ceremoni i Lissabon. Prisen er kun ni gange før blevet tildelt et dansk projekt, og denne gang gik prisen i kategorien Education, Training and Awarenessraising til det danske tangprojekt på Læsø, som har til formål at indsamle tang, der skal bruges til tanghuse.
Projektet har været i skarp konkurrence med andre kulturprojekter i hele Europa. Ceremonien skete under overværelse af en lang række prominente personer fra hele Europa, herunder den portugisiske præsident.