Transportpolitik på afveje
Ingen, der til daglig skal ind til København ad Køgebugtmotorvejen eller kører tværs over Fyn mellem Sjælland og Jylland, er i tvivl om det voldsomme behov for udvidelser af disse strækninger.
Gang på gang er det pointeret, at trafikinvesteringer skal ske, hvor der er størst samfundsmæssig gavn af investeringen. Igen og igen har politikerne lovet, at det skal være slut med smålige lokalpolitiske hensyn i beslutningerne om udviklingen af den danske infrastruktur.
Alligevel skal de sjællandske pendlere endnu engang opleve, at de nedprioriteres i forhold til helt nødvendige infrastrukturbeslutninger. Over 100.000 køretøjer i døgnet benytter Køgebugtmotorvejen, og det er specielt mellem Køge og Greve S, der daglig opstår bilkøer i begge retninger.
Mange af disse 100.000 bilister får tilmed gnedet salt i det åbne sår, når regeringen indfører betalingsringen omkring København. Først betaler de pågældende bilister deres bil tre gange, fordi staten opkræver vanvittige registreringsafgifter. Derefter betales løbende høje afgifter på brændstof, olie, vægtafgift o.s.v. Nu kommer 11.000-18.000 kroner årligt oveni som strafafgift, fordi man skal bruge bilen for at passe sit arbejde inden for betalingsringen.
Indtil videre har de mange tusinde bilister øjensynligt haft en engleagtig tålmodighed med politikernes grådighed, men meget tyder på, at regeringspartierne med betalingsringen omkring København har begået den økonomiske svinestreg, der er én for meget. Det får konsekvenser ved næste folketingsvalg
Det er i øvrigt ikke alene nye veje og udvidelser af eksisterende, der rammes af den nye politiske aftale om jernbaneelektrificering. Også vedligeholdelsen af vejnettet står til at blive voldsomt beskåret.
Konsekvensen kender vi kun alt for godt. Manglende rettidig omhu med vedligeholdelse af vejnettet straffes senere med langt højere regninger. Den tid er altså ikke så fjern, før vi igen skal opleve advarselsskilte om huller i motorvejene og nedsat hastighed.
Aftalen om finansieringen af den vestjyske jernbaneelektrificering er et udslag af en politisk tankegang, som mange havde håbet var forsvundet med Helge Mortensen (S), Kaj Ikast (K) og Svend Heiselberg (V). Desværre viser deres afløsere, at der intet nyt er under den danske trafiksol.
