23948sdkhjf

Byggenyt

REGION MIDTJYLLAND

VIBORG: Teknisk Udvalg i Viborg Kommune skal på sit møde i dag 2. oktober blandt andet se på et forslag til lokalplan for et sommerhusområde nordøst for Hjarbæk. Det aktuelle område inddeles i tre delområder, hvoraf de to overføres til sommerhusområder, mens det sidste forbliver landzone og udlægges til grønt område. Forslaget omfatter et areal på cirka fire hektar og giver mulighed for at opføre op til 25 sommerhuse.

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter, lokalplanforslaget vedtages og fremlægges til høring.

SILKEBORG: Silkeborg Byråd har godkendt et forslag til lokalplan for et område til boliger og offentlige formål ved Sanatorievej.

Som en del af budgetaftalen har Silkeborg Byråd besluttet at opføre et nyt plejecenter på "Stadiongrunden" beliggende overfor det tidligere Marienlund Plejecenter. Ældre- og Sundhedsudvalget har på den baggrund anmodet om udarbejdelse af en lokalplan for et nyt plejecenter.

Forslaget til lokalplan er udarbejdet på baggrund af et projektforslag udarbejdet af Årstiderne Arkitekter.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre et plejecenter på 11.500 kvm i op til fem etager. Plejecenteret forventes at indeholde 96 plejeboliger, 24 boliger til udviklingshæmmede samt 35 hvilepladser.

REGION SYDDANMARK

TØNDER: Tønder Kommunalbestyrelse har sagt ja til at give et anlægstilskud på én mio. kroner til renovering af undervisningsfaciliteter pa Design Hojskolen Hojer.

Design Hojskolen Hojer vil indrette og modernisere den gamle Bonevoksfabrik i Højer, der grænser umiddelbart op til Højer Design Efterskolens bygninger.

Det samlede renoveringsbudget anslås til knap syv mio. kroner.

region hovedstaden

RUDERSDAL: Arbejdstilsynet har afgivet et påbud om etablering af ventilationsanlæg på Dronninggårdskolen i Rudersdal Kommune for at sikre en passende luftkvalitet i undervisningslokalerne. Anlægget bliver energivenligt med varmegenvinding til en anslået pris af 1.850.000 kroner, og det etableres i løbet af efteråret.

KØBENHAVN: Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. oktober, at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 ’Carl Jacobsens Vej’ vedtages endeligt.

Ejeren af ejendommen Gammel Køge Landevej 55-57 har anmodet om, at der udarbejdes et tillæg til lokalplanen, så det bliver muligt at bruge ejendommen til kontorformål.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093