Et dårligt eksempel bremser OPP
OPP er ifølge regionsrådsformand et værktøj til at få mest ud af pengene i en tid med lav offentlig vækst
Den gør nemlig, at kommuner og regioner skal deponere et beløb svarende til hele anlægsinvesteringen, når de eksempelvis vil indgå i offentlig-private partnerskaber (OPP). Det skal sikre, at de offentlige myndigheder ikke bruger penge, de ikke har.
- Jeg mener, at regeringen helt burde fjerne deponeringsforpligtelsen. Den blev indført på grund af eksemplet fra Farum, men der er kun et eksempel - og lad mig understrege kun et eksempel - på ren spekulation i forhold til at bruge driftsmidler til et andet formål, siger Carl Holst.
Han frygter ikke, at hverken kommunerne eller regionerne vil begynde at bruge penge, de ikke har, hvis deponeringsforpligtelsen blev afskaffet.
Hvis deponeringsforpligtelsen blev afskaffet, ville det ifølge Carl Holst være med til at fremme OPP-projekter.
Fået dispensation
Regeringen har en årlig dispensationspulje, hvor regioner og kommuner kan ansøge om dispensation fra deponeringsreglerne. I 2015 er den såkaldte OPP-pulje for regioner på 400 mio. kroner.
- Hvis ikke vi i Region Syddanmark havde valgt en OPP-løsning, så havde vi ikke haft mulighed for at bygge et nyt psykiatrisygehus i Vejle. Vi havde måske haft pengene, men dem måtte vi ikke bruge på grund af anlægsloftet, siger Carl Holst.
Selv hvis regionen havde haft mulighed for at finansiere OPP-hospitalsbyggeriet selv, er Carl Holst ikke sikker på, at det ville have været den bedste løsning på trods af, at regionen kan låne penge til en billigere rente, end hvad de private penge koster på grund af eksempelvis pensionskasserne krav til forrentning af deres penge.
- Ved at det er de samme, der står for at opføre byggeriet, som også skal stå for drift og vedligehold i 25 år, forventer vi at få et byggeri, som er bygget mest optimalt. Når det er den samme, så bliver der måske bygget på nye måder, der eksempelvis gør rengøring lettere, siger han.
Til spørgsmålet, om de samme incitamenter til at opføre et godt byggeri ikke havde været der, hvis samme model havde været anvendt uden privat finansiering, men i stedet med offentlig finansiering, da finansieringen og selve udførelsen af byggeopgaven ikke varetages af et og samme firma, svarer Carl Holst:
- De private firmaer og pensionsselskaberne har skrevet under på en kontrakt, og det er garanti nok for mig for, at de i fællesskab opfører et helt gennemtænkt byggeri, hvor der ikke efterfølgende kommer en masse uforudsete ekstraregninger, som eksempelvis var tilfældet med DR Byen. Hvis byggeriet eller den efterfølgende drift og vedligehold bliver dyrere end forventet, så hænger de selv på regningen.
Mest ud af pengene
Begrebet OPP hører tæt sammen med begrebet totaløkonomi - at man ser på omkostninger forbundet med byggeriet i hele dets levetid. At tænke totaløkomisk er ifølge Carl Holst vigtigt især i en periode, hvor den offentlige vækst er lav.
- Hvis vi skal have lav vækst i det offentlige, som er tilfældet nu, så er vi nødt til at tage det bedste fra det offentlige og private, og det kan OPP være med til, siger han og uddyber:
- Der er et rationale i at tænke hele driftsaspektet ind i byggefasen, da vi så samlet set får den billigste og bedste løsning. Ved at have de bedst mulige rammer, kan vi give mest velfærd for de penge, vi har.
Som eksempel nævner Carl Holst, at der kan være mange penge at spare på at samle forskellige offentlige enheder i et byggeri blandt andet i forhold til driften, men at det ikke er sikkert, at en region eller kommune har mulighed for at stable et sådant tiltag på benene. Det vil OPP-modellen ifølge ham kunne være med til.
Altid fem fejl
Som tidligere beskrevet i Licitationen - Byggeriets Dagblad har direktør i Vejdirektoratet Per Jacobsen i forbindelse med den første og indtil videre eneste OPP-motorvej i Danmark, nemlig Kliplev-Sønderborg-motorvejen, sagt, at det næppe er et projekt, der tåler gentagelse, blandt andet fordi det ikke har været gratis at få konsortiet til at stille store garantier.
Han har i samme forbindelse sagt, at mange af fordelene ved projektet kunne være opnået ved totalentreprise.
Carl Holst var som amtsborgmester i Sønderjyllands Amtsråd initiativtager til OPP-projektet, og han ser projektet som en klar succes.
- Man kan altid finde fem fejl ved et projekt, og man skal huske på, at man på det tidspunkt trådte hel ny jord. I forhold til kvalitet, anlægsperiode og totaløkonomi synes jeg, at det er svært at kalde motorvejen for andet end en succes. Der kom også innovative løsninger frem ved projektet - blandt andet broer bygget på en hel ny måde, siger Carl Holst.
Da motorvejsprojektet lå i amtsrådets regi var det et rendyrket OPP-projekt med privat finansiering, men da det endte på Vejdirektoratets skrivebord blev projektet til et OPP-projekt med offentlig finansiering - også kaldet et OPS (offentlig-privat samarbejde).
Til ændringen af finansieringsmodellen siger Carl Holst, at man i Vejdirektoratet måske har en mere tradionel tilgang til bygge- og anlægsprojekter.
Flere OPP’er på vej
Det var Kliplev-Sønderborg-motorvejen, der inspirerede Region Syddanmark til at opføre psykiatrisygehuset som OPP-projekt. Og hvis det står til Carl Holst, er der flere OPP-projekter i sigte.
- Jeg kunne forestille mig, at OPP eventuelt kunne komme på tale i forbindelse med byggeriet af et centralt sygehusvaskeri og et centralt køkken til sygehusene, siger han.
