23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sig hej til Alberte og Nadia – Nyhedsbrev fra GCDK Nov’ 24

I seneste nyhedsbrev byder vi velkommen til Alberte Grostøl Bonde og Nadia Eg Jensen, inviterer til Archicad 28 opgraderingsseminar i Aarhus, linker til BIM-videoer og minder dig om det kommende webinar om BIM-objekter.

Så er vores dedikerede BIM-team på Rentemestervej udvidet med to nye ansigter – og vi håber, at I har lyst til at hjælpe os med til at byde Alberte Grostøl Bonde og Nadia Eg Jensen et stort velkommen til som vores nye studentermedarbejdere.  

Alberte Grostøl Bonde læser til bygningsingeniør på DTU på syvende semester, mens Nadia Eg Jensen er på tredje semester af sin bachelor i arkitektur på Det Kongelige Akademi, hvor hun går på Kompleksitetshåndtering i Praksis.  

Vi har lavet et velkomstinterview og glæder os til at blive inspirerede i den kommende tid.

Byd velkommen til Alberte og Nadia

Archicad 28 opgraderingsseminar i Aarhus 
Torsdag d. 5. december inviterer vi i samarbejde med LYTT Architecture til Archicad 28 opgraderings-seminar på Godsbanen i Aarhus.

I løbet af eftermiddagen bliver du opdateret på nyhederne i den nyeste udgave af Archicad, LCA for landskabsarkitekter, DesignLCA, Real-Time LCA og BIM-objekter fra IBF og LAMPAS.  Vi afslutter eftermiddagen med et glas og mulighed for at netværke.

Achicad 28 i Aarhus

Nye videoer på YouTube
Vi er gået video-amok på YouTube! Så hvis du mangler skærmunderholdning til de mørke aftener er her en oplagt mulighed til at kombinere det hyggelige med faglige. 

Siden sidste nyhedsbrev har vi produceret nye videoer om LCA-beregninger med DesignLCA, BIM for landskabsarkitekter, nyhederne i Archicad 28 og BIM-objekter fra Lampas.

Se GCDK-videoer på YouTube

Tips & Tricks webinar om BIM-objekter 
På årets sidste Tips & Tricks webinar sætter vi fokus på de BIM-objekter, som vi gennem de seneste tid har udviklet i samarbejde med ArchiRADAR.  

21. november bliver du således klogere på, hvordan du indarbejder BIM-objekter fra Lampas, IBF, Solarlab, Njord og Velux i dine projekter.

Tilmelding til Tips & Tricks

Få overblik over LCA-værktøjer
Det store fokus på LCA-beregninger har resulteret i en lang række LCA-værktøjer, som hjælper rådgivere med at få det lovpligtige overblik over deres projekters klimaaftryk.

Det kan være svært at holde styr på alle de forskellige værktøjer – heldigvis har de gode folk hos Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger netop opdateret deres oversigt. Så kan du nemt vælge det værktøj, som bedst passer til dine LCA-behov.

Få LCA-overblik

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.079