23948sdkhjf

Flere private affaldsordninger på vej

Besvær og omkostninger inden for byggeaffald sætter gang i alternativ håndtering af byggeaffald
I takt med mere besvær og omkostningsstigning i de offentlige genbrugsordninger er der nu en række private firmaer, der mener, at de kan håndtere byggeaffald nemmere og til billigere penge, og de tilbyder sig i nu i større grad til byggefirmaerne.

Og flere entreprenører har bidt på.

Der er en række firmaer, der sorterer på byggepladsen.

Det er både særlige affaldsfirmaer og det er vognmandsfirmaer, der har specialiseret sig i afhentning af byggeaffald.

Et af de mere anderledes systemer, der netop har set dagens lys i første omgang på Sjælland er den såkaldte Junk Bag også kaldet en blød container, der er en forstærket plastsæk, der kan bruges af håndværkere til deres byggeaffald -op til 1,3 ton.

De køber en sæk og fylder den, og så bliver den fyldte pose afhentet af firmaet Junk Busters, der står for systemet.

Slipper for sortering

Det betyder, at byggefirmaer slipper for at benytte de offentlige genbrugspladser og skulle sortere affaldet.

Og de slipper for det offentlige affaldsgebyr.

Indehaveren er Steffen Rasmussen, der oprindelig er uddannet tømrer, og han tror på projektet, der kun har få uger på bagen, men allerede nu har de indgået en aftale med Skou Gruppen, der er et større tømrerfirma, der agerer i hele hovedstadsområdet.

- I den senere tid har vi fået flere henvendelser fra firmaer, der er trætte af det offentlige system. De leder efter mere fleksible systemer, der både er billigere og lette at håndtere. Og det mener vi at vi kan levere, siger Steffen Rasmussen.

Enkelt koncept

Deres koncept er ret enkelt.

Firmaerne eller håndværkeren køber en af deres poster indtil videre hos Carl Ras og Fog-trælaster.

Den tager de med i bilen og fylder med byggeaffald, og så ringer de efter Junk Busters, der mod betaling henter posen hos kunden eller et andet aftalt sted.

Der kan købes tre slag poser til forskellige pris og de koster også forskelligt ved afhentning.

Man kan vælge flere poser til egen sortering elle man kan lade være med at sortere. Hvis der efterfølgende viser sig at være mere end 20 procent affald til deponi som rockwool og andet skal der dog betales en ekstrapris.

Konceptet kommer fra England og Sverige, der længe har haft brugerbetaling på genbrugspladserne. Tanken bag konceptet er, at det kan bruges til mindre opgaver.

Og det er da også derfor entreprenøren Skou Gruppen har lavet en aftale med Junk Bag.

- Det offentlige affaldssystem med genbrugspladser passer slet ikke til os. Vi kører og arbejder hver dag i adskillige kommuner og har brug for en nem og tæt håndtering af affald. Og her er poserne ideelle da det er flesksibelt og gør, at vi ikke skal bruge så meget tid på at køre hjem til en genbrugsplads, fortæller adm. direktør i Skou Gruppen A/S, Martin Skou Heidemann, til Licitationen.

Samtidig gør systemet det nemmere at afregne med kunderne, da der er en affaldsfaktura fra Junk Busters på de konkrete opgaver, som kunder kan se og forholde sig,

Med et offentlig gebyr og afregning af arbejdstid brugt på genbrugspladsen er det mere diffust.

Skousen bruger Junk Bag til de mindre opgaver - de såkaldte spjældopgaver. På de store opgaver på bruger de containere på byggepladserne.

Flere henvendelser

Et andet privat firma på affaldsmarkedet er firmaet Dansk Affald fra Vojens, der også beskæftiger sig med byggeaffald, dog ikke i så voldsomme mængder.

Men de oplever også fornyet interesse fra byggefirmaer.

- Vi har haft henvendelser fra firmaer, der oplever det nye system som besværligt og leder efter alternativer, siger Bjørn Stender, der er direktør i Dansk Affald..

En af de spillere, der også står klar på byggeaffaldsfronten er firmaet CM Finish i Slangerup, der opstiller og afhenter egne containere på byggepladserne.

Direktør i firmaet Christian Møhl mener, at deres system ikke bare er en god forretning for firmaerne, men også for miljøet.

- I dag er der alt for meget byggeaffald, der ender i samme containere på bygepladserne. Og det er umuligt for modtageselskaberne at sortere det ordentligt. Det kan vi sikre, når det bliver sorteret ned det sammen. Der skal sorteres ved kilden eller bliver det sjældent godt, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094