23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SJÆLLAND

JERSIE: Når eleverne går på sommerferie i år, så vender de aldrig tilbage til Jersie Skole. Skolen lukker nemlig og er sat til salg, skriver Dagbladet Køge.

Frem til 31. juli er der lukket budrunde og derefter skal byrådet i Solrød Kommune gennemgå de eventuelle bud. Det er nemlig kommunalpolitikerne, der har det sidste ord, inden skolen får en køber. Mindsteprisen for skolen er fastsat til 17,5 mio. kroner.

NÆSTVED: Med en ekstraordinær garanti har byrådet i Næstved Kommune sikret, at byggeriet af multiarenaen kan gå i gang. Det skriver Sjællandske.

Banker og realkreditinstitutter krævede, at kommunen stillede garanti, men det havde den ikke økonomi til. Det lykkedes at få Lokale og Anlægsfonden til at bevilge et lån på 48 mio. kroner, men selv efter det lån, var der lidt vej endnu. Der manglede fem mio. kroner, og de er nu hentet ind via banklån, som byrådet for nylig godkendte at yde garanti for.

Den nye arena, som skal opføres ved Næstveds folboldstation, skal være færdig i september 2015. Det er Cebra Arkitekter, der har tegnet arenaen, og den skal opføres af det lokale firma fra Næstved Hansen & Andersen i en totalentreprise.

REGION NORDJYLLAND

HANSTHOLM: Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune har vedtaget fordelingen af i alt fem mio. kroner, der er afsat til renovering af selvejende haller i kommunen. Ifølge Thisted Dagblad er det Hanstholm Hallerne, som får det største beløb til renovering. Ud af de fem mio. kroner får hallerne 1.060.000 kroner. Nordthy Hallen og Sjørring Idræts- og Kulturcenter får de næststørste renoveringsbeløb på henholdsvis 839.000 kroner og 800.000 kroner.

AALBORG: Licitationen for byggeprojektet Plaza, der skal rumme 84 ungdomsboliger og 30-32 ejerlejligheder, lå langt over den økonomiske ramme. Det er efterfølgende lykkedes at skære 30 procent af omkostningerne, uden at det er gået ud over størrelsen på lejlighederne eller kvaliteten, skriver Nordjyske Stiftidende. Plaza, som skal ligge ved Limfjordsbroen, er oprindeligt tegnet af Kim Utzon. HP Byg A/S skal opføre byggeriet.

REGION SYDDANMARK

ESBJERG: Folketingets finansudvalg har godkendt et aktstykke, som gør det muligt at opføre en ny universitetsbygning ved siden af University College (UC) Syddanmark i Esbjerg, skriver JydskeVestkysten.

Byggeriet skal være et fælles campus for UC Syddanmark og Syddansk Universitet i Esbjerg. Den nye bygning bliver 8.000 kvm stor og får plads til 5.000 studerende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075