Solcelleordning reduceres voldsomt
Stærk uenighed om jobkonsekvenserne ved en reduceret solcelleordning
Det fremgår af det udkast til en aftale, som klima,- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) i går præsenterede forligspartierne for.
Til gengæld bliver det mere attraktivt at investere i større anlæg for eksempelvis andelsboligforeninger og lejeboliger.
Guleroden for boligejerne, den såkaldte "nettomålerordning" bevares, men i modificeret udgave, således at solcelleejeren får fuld valuta for den forbrugte strøm, mens den produceres.
Når "måleren løber baglæns" har strømmen dog kun en værdi på 1,30 kroner pr. kWh. Det betyder i praksis, at man ved strømforbrug om natten i nutidens priser skal betale 2,20 kroner pr. kWh, men kun modtager 1,30 kroner for den "oplagrede" strøm.
Samtidig afskaffes dog loftet på seks kWh for private solcelleanlæg.
Martin Lidegaard skønner, at tilbagebetalingstiden for anlæg i fremtiden øges med 20 procent fra otte år til ti år.
Skal tilgodeses
- Det skal ikke bare være muligt for parcelhusejere at udbygge med solcelleanlæg. Andre boligformer skal også tilgodeses, ligesom større solcelleanlæg, der er mere rentable, skal fremmes. Derfor øges støtten midlertidigt til større solcelleanlæg, der også er de mest effektive. Der er i dag et loft på seks kW for de private anlæg. Det er uhensigtsmæssigt, hvis forbruget er større, eksempelvis fordi husstanden er stor, eller anlægget skal producere el til en varmepumpe. Derfor bør loftet for solceller afskaffes, hedder det blandt andet i regeringens aftaleudkast.
Der etableres en "trappemodel", hvor støtten falder i takt med den forventede faldende pris for nye solcelleanlæg.
Lang levetid
Martin Lidegaard siger til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at der ved præsentationen af forslaget var enighed om, at der dels skal ske en revision af de gældende regler, og dels at også andre end boligejerne skal have fordele af at investere i solcellestrøm.
Han understreger dog, at det fortsat skal være attraktivt at etablere mindre solcelleanlæg på parcelhuse, og at tilbagebetalingstiden på 10 år ikke bør afskrække, da et anlæg typisk har en levetid på 20-30 år.
Politisk jobreduktion
Formanden for Dansk Solcelleforening, Signe Antvorskov Krag, kalder forslaget fra Martin Lidegaard for "den hidtil største politisk bestemte jobreduktion fra en regering, der siger den døgnet rundt knokler for at skabe nye og helst grønne arbejdspladser".
- Regeringen er på vej til at lægge solcellebranchen i graven. Tusindvis af jobs vil forsvinde og mange nystartede firmaet vil gå konkurs. Det er ufatteligt, at regeringen lægger hindringer i vejen for en branche, hvor der netop er sket en"kick-start" i beskæftigelsen. Regeringens udspil vil betyde, at tilbagebetalingstiden for en solcelleinvestering øges til 20 år. Dermed bliver solceller uinteressant for husejerne, siger Signe Antvorskov Krag, der altså er uenig i regeringens beregninger af tilbagebetalingstiden og derfor gerne vil fremlægge Dansk Solcelleforenings beregninger for ministeren
Useriøst
Dansk Energi har tidligere efterspurgt en justering af den nuværende solcelleordning, og tager positivt mod regeringens udspil:
- Det er godt, at regeringen nu tager ansvar for at få justeret ordningen for solceller. Det er på høje tid, at de mange skævheder bliver håndteret, især set i lyset af, at antallet af solcelleanlæg voksede med 25 procent alene i oktober. Med den foreslåede ordning vil solceller i langt højere grad spille sammen med tankerne om et intelligent elnet, hvor det bliver dyrest at bruge strøm, når det er dyrest at producere strømmen, konstaterer adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi, der også glæder sig over, at der nu åbnes for større og dermed mere effektive solcelleanlæg.
@FAKTA-LILLE-MED-INDL:
Interview: Lyt til interview med Martin Lidegaard på www.licitationen.dk
