Ny partner i Rubow arkitekter
Susanne Hansen har en høj faglig integritet inden for arkitektonisk kvalitet og er en begavet personlighed med stærke kompetencer indenfor designprocesser og ledelse af tegnestuens projekter og som professionel sparringspartner i dialogbaserede samarbejder med bygherrer og brugergrupper.
Susanne Hansen har flere års erfaring hos RUBOW arkitekter samt fra tidligere ansættelser hos bl.a. Dorte Mandrup arkitekter, Bystrup og 3XN. Hun er uddannet arkitekt MAA fra arkitektskolen i Århus, har en Master in Architecture fra State University of New York at Buffalo USA og fungerer desuden som fagdommer for Akademisk arkitektforening.