23948sdkhjf

Eriksson-Züblin vinder kontrakt på halv milliard

Dansk-tysk konsortium vinder sin anden store kontrakt på København-Ringsted jernbanen
Det bliver det dansk-tyske joint venture bestående af M. J. Eriksson og Züblin, der kommer til at udføre de omfattende jord- og betonarbejder på strækningen Køge-Ringsted på højhastighedsjernbaneprojektet København-Ringsted.

Banedanmark indstiller, at Eriksson-Züblin tildeles kontrakten på en strækning på 23 km fra Lille Syd-banen i Køge til efter Østre Ringvej øst for Ringsted.

Der er tale om den største kontrakt i udstrækning og med en kontraktsum på 586 mio. kroner samtidig også en af de økonomisk allerstørste på København-Ringsted projektet. Kontrakten forventes underskrevet ultimo april 2014, når stand still-perioden er udløbet.

- Tre af de bydende har givet tilbud, der ligger meget tæt på hinanden. Vi er meget tilfredse med prisen, som matcher budgettet, siger Jette Aagaard, der er anlægschef på København-Ringsted jernbaneprojektet.

Hun understreger, at alle fire prækvalificerede har leveret gode tekniske løsninger efter et langt og godt forhandlingsforløb med Banedanmark.

Anden store kontrakt

Totalentreprisekontrakten rummer omfattende jordarbejder, fjernelse af kabler, anlæggelsen af en række broer, faunapassager og støttevægge. Desuden skal enkelte lokale veje enten omlægges eller ombygges. En af de største enkeltopgaver bliver at bygge en jernbanetunnel under Vestmotorvejen (M20) ved Kongsted.

Den ny jernbane vil på en del af strækningen løbe parallelt med den eksisterende jernbane.

De forberedende arbejder er allerede i gang i området, og opstart på konstruktionerne forventes påbegyndt sommeren 2014. Arbejdet skal være færdig senest ved udgangen af september 2016.

Det er anden store kontrakt, Eriksson-Züblin vinder på det store jernbaneprojekt. Konsortiet er allerede i gang med tilsvarende arbejder på strækningen mellem Ishøj og Køge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094