23948sdkhjf

Gedser Havn satser trods tunnelbyggeri

Scandlines milliardinvesteringer skrider sikkert frem i Gedser
Netop i disse dage påbegyndes arbejdet med at montere endnu en vigtig milepæl i byggeprocessen omkring Scandlines nye færgeleje og terminalområde i Gedser; en stålkonstruktion på 650 tons, som i løbet af den næste uge bliver til de nye færgers tilkørselsrampe.

Rederiet meddeler, at havnearbejdet skrider planmæssigt frem, og at Leje Vest snart står helt klar til at modtage superfærgerne M/F Berlin og M/F Copenhagen.

En ny glasbeklædt passagerlandgang får ligeledes snart lagt sidste håndværkerhånd på værket, så den er klar til at modtage færgernes gående passagerer. Også bygningerne på havnefronten, provianttårnet og trappetårnet står snart færdigbygget.

Udvidelserne på Gedser Havn, der bl.a. også består i en ny terminalbygning, nyt check-in-område og 16 opmarchbaner, vil gøre rejsen mellem Gedser og Rostock mere effektiv samt forbedre forbindelserne mellem Danmark og Tyskland.

Samlet set har Scandlines investeret 1,7 mia. kr. i de nye færger og i havneudvidelserne i både Gedser og Rostock

- Med havneudvidelserne, og de to nye superfærger, investerer vi særdeles stort i fremtiden. Det gør vi, fordi vi ser Scandlines som en naturlig og afgørende spiller i visionen om en centraleuropæisk korridor på aksen mellem København og Berlin inden for både turisme og fragttransport, udtaler Søren Poulsgaard Jensen, COO i Scandlines.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109