En betonsolid indsats for de arktiske dyr
Nu kan isbjørne, sæler og andre arktiske dyr godt begynde at glæde sig. Arbejdet med Den Arktiske Ring i Københavns Zoo skrider igen planmæssigt fremad - med planlagt åbning i efterårsferien i år
Scenen er Den Arktiske Ring i Københavns Zoo, eller rettere: Den kommende ring, der vil give de fleste tilsvarende anlæg ude i verden baghjul.
Som man har set i andre zoologiske haver handler dette også om, at man går ind et sted og ud et andet - mange oplevelser rigere.
Torben Nielsen har sammen med arkitekten stået for betondesignet og om processen siger han:
- For mit vedkommende har den været utrolig nem, fordi man både fra byggeledelse, arkitekt og tilsyn har åbnet alle døre og været utrolig engagerede i, hvordan vi får det bedste resultat. Og der har ikke været nogen hæmsko af nogen art. Jeg har kunnet få det, som jeg ville have det. De nødvendige ressourcer er blevet stillet til rådighed, men som altid er byggetiden, og hensynet til den tid, det tager at lave løsninger, et issue.
Han tilføjer:
- Man har som arkitekt stillet krav til, hvordan det her skulle se ud, og det har for min del ikke været noget problem at skabe de rammer, som arkitekten gerne ville have. Der har været fleksibilitet fra alle sider, siger Torben Nielsen, der har været i gang i halvandet år, lige fra tilbudsgivning og til nu.
Bjørne til alle sider
Niels Thorsund, der er entrepriseleder hos den landsdækkende bygge- og entreprenørvirksomhed Jorton, viser rundt på pladsen:
- Vi skal ind i midten, hvor man virkelig kan fornemme rummet.
- På den væg, vi har her, kommer der til at stå Arktisk Ring, og der kommer til at hænge en globus, der viser hele den nordlige halvkugle. Det nye kommer jo til at spille sammen med det gamle hvor der i forvvejen er ulve, moskusokser og så videre, siger han.
- Når man kommer ind i huset, møder man isbjørne under vand. Og her er der noget nyt, som jeg i hvert fald ikke har hørt om andre steder: Når man kommer ned, går man via en gennemsigtig tunnel igennem vandet, så her kan isbjørnene svømme hele vejen rundt om publikum.
Licitationens udsendte bliver ledt gennem et kringlet forløb, som stadig er et rigtig arbejdssted. Alligevel kan man fornemme det grundige arbejde med betonvæggene, hvor der er tilstræbt en spejleffekt.
- De her vægge er til isbjørnene. Og der er en sikkerhedsafstand på godt fem meter. Men når han stiller sig på bagbenene er der kun en halv meter til at han kan nå derop. Det er nogle skræmmende store bamser., siger byggelederen.
Undervejs stopper Niels Thorsund flere gange og snakker med flere af folkene på den usædvanlige byggeplads – hvor den snævre plads også har givet en ekstra udfordring – og vender sig så mod den tekniske tegner fra Peri:
- Torben, er vi ikke tæt på at sige, at du er den, der ved mest i hele verden om det betonmønster, vi ser her.
- Jo, arkitekten og mig, lyder svaret.
- Hele formsystemet er bygget op på at arkitekten har nogle ønsker omkring udseendet. Det er ikke tilfældigt, hvordan betonen er designet, siger Torben Nielsen.
Frugten af dialog
Niels Thorsund:
- Det plejer jo desværre ofte at være sådan, at forskallingsleverandøren har et standardsystem, som han bruger, og så må arkitekten indrette sig. Her er det omvendt. Her har arkitekten sagt, at det er sådan mønsteret skal være, og så har vi måttet tilpasse os. Alt det er frugten af en lang dialog, hvor arkitekten har være ude at spørge, hvad der kunne lade sig gøre og hvad der ikke kunne lade sig gøre.
- Man har været gode til at definere, hvad der skulle laves, fordi man har haft dialogen i god tid, siger projektleder Niels Thorsund.
Ingen grund til klage
Hvad både Niels Thorsund og Torben Nielsen er glade for med dette byggeri er, at man via den tætte dialog har undgået et udvandet aftryk, som man ofte ser, hvis arkitekten ikke i god tid har aftalt med leverandør, hvad han/hun vil have.
- Pointen er nemlig, at arkitekterne ikke behøver blive indbrændte, fordi noget ikke kan lade sig gøre. Tingene KAN ofte lade sig gøre, hvis det definerede aftryk er talt godt igennem på et tidligt tidspunkt, siger Niels Thorsund.
Et eksempel er flodhestehuset, som stod færdigt for snart en del år siden. Her har man formået at designe betonvægge, som selv på tæt hold ligner bræddevægge.
At give indsigt
- Det handler om at give arkitekten den rette indsigt, så de kan forklare det til entreprenøren eller rådgiverne, siger Niels Thorsund, og tilføjer:
- Jeg ved, at der findes et sted i kongeriget, hvor man har brugt nøjagtig den samme beskrivelse. Forskellen er, at det alligevel ikke kommer til at ligne det, vi er i gang med at bygge nu. Oplægget var, at man ikke ville have synlige fastgørelser, men der fik man overbevist arkitekten om, at det ikke kunne lade sig gøre. Og så gik man på kompromis, selv om det ikke var nødvendigt.
Det skete så ikke i Den Arktiske Ring. Hvorfor?
- Det skyldes nok, at vi har oplevet det tætteste samarbejde til dato. Det tætteste på det ideelle, siger Torben Nielsen fra Peri.
Niels Thorsund tilføjer dog, at kigger man sig omkring i det råhus, der skal blive en af verdens bedste "isbjørnegrotter", ser man ikke noget, man ikke har set før.
- Men det usædvanlige ligger i, at alle elementer er samlet på ét sted. For eksempel flere forskellige mønstre, der er definerede på forhånd, og et krav om, at der ikke må være synlige fastgørelser. Der må ikke være skruehoveder nogen steder. Og det har vi måtte gøre på en lidt bagvendt måde, men det har vi lavet. Der er ikke noget, der er nyt, men det er ikke så tit, vi ser det sammen, siger Niels Thorsund, der roser alle medarbejdere på pladsen.
- Hvis folkene ikke brænder for det, kan jeg råbe og skrige lige så tosset jeg vil. Så bliver det alligevel ikke godt. Men det bliver Den Arktiske Ring. Takket være alle folkene på pladsen, der yder en enorm indsats hver dag,
Læs mere i ArkByg fredag den 9. marts
