Afgangsfløjt København-Ringsted
Banedanmark deler entreprenørkontrakterne, så også danske virksomheder har mulighed for at byde med
Banedanmark har netop offentliggjort sin udbudsstrategi i forbindelse med det godt 10 mia. kr. store anlægsprojekt. Det betyder, at udbuddene grundlæggende deles i to. Dels udbud af entreprenørkontrakterne med jordarbejder, broer, tunneler og basisballast, dels udbud af det mere jernbanetekniske med skinner og signaler.
Entreprenørarbejdet udbydes i pakker fra cirka 225 mio. til 1,5 mia. kr., mens udbud af skinner og signal ikke er besluttet.
Banedanmarks administrerende direktør Jesper Hansen kalder det en balanceret udbudsstrategi, som på den ene side indebærer, at danske virksomheder kan være med i kampen om opgaverne og på den anden har en sådan volume, at det er interessant for verdens største entreprenørvirksomheder.
- Det er et spørgsmål om at få så meget konkurrence som muligt. Det danske hjemmemarked er slet ikke stort nok til et projekt af denne størrelse. Derfor signalerer vi tidligt, at det er muligt for store udenlandske entreprenører at være med i konkurrencen, siger han.
Afprøvet teknologi
Jesper Hansen slår fast, at med hensyn til jernbaneteknologi, så går Banedanmark efter velafprøvet teknologi. Det er muligt, at det bliver teknologi, der ikke er set i Danmark endnu, men det er så i givet fald afprøvet andre steder.
Man lægger i øvrigt op til en meget samarbejdende linje.
- Vi skal ikke tro, at det er vores egne kloge hoveder, der alene ved, hvordan opgaverne skal udføres. Derfor går vi ind i samarbejdet med åbne løsninger, siger han.
Et minimum på 225 mio.
Entreprenørudbuddene er opdelt i godt en snes entrepriser, hvor det er muligt at byde på tre af storskalaentrepriserne i størrelsesordenen 1-1,5 mia. kr., tre entrepriser i mellemstørrelse og to mindre entrepriser med avancerede brobyggerier.
I sin udbudstrategi slår Banedanmark fast, at hvis danske entreprenørvirksomheder skal have mulighed for at være med, så må den maksimale kontraktsum ikke være større end 225-300 mio. kr. for en kontrakt på omkring tre år. Over denne grænse vil meget få danske virksomheder deltage alene. Kontraktstørrelsen under 225 mio. kr. vil omvendt være uinteressante for de fleste internationale selskaber og føre til et for højt antal kontrakter og mindre konkurrence, hedder det i udbudstrategien.
Banedanmark afventer ikke EU-udbuddene men forventer forinden at tage kontakt til muligt interesserede entreprenører. Det drejer sig blandt andet om de syv store danske entreprenører og østrigske Strabag AG/Züblin, som har etableret sig i Danmark, samt sandsynligvis nogle af Europas allerstørste franske og tyske entreprenørselskaber.
Banedanmark vil være tilfreds, hvis man kan prækvalificere og få bud fra mindst fem-seks selskaber.
Fire tunneler og 88 broer
Der er samlet set tale om knap 60 kilometer ny jernbane, der skal gennem fire mindre tunneler på tilsammen 1,7 km og over eller under i alt 88 broer.
Risikofordelingen er forskellig afhængig af typen af entreprise.
Pris bliver kun et af tre parametre ved udvælgelsen. Når det gælder skinne- og signalkontrakterne vil prisen kun vægte 40 procent, teknisk løsning 30 procent og endelig implementering de sidste 30 procent. Dermed signalerer man, at den efterfølgende implementering tillægges stor betydning.
Udbuddene gennemføres i 2012 og 2013.
Allerede i gang
Arbejdet med den ny jernbane er faktisk allerede i gang. De første fem kilometer fra Københavns Hovedbanegård til Ny Ellebjerg i Valby er i gang og vil blive taget i brug allerede sidst på året. Det betyder, at det bliver muligt at køre ud af København, selv om der er blokeringer på stamlinjen mellem Hovedbanegården og Glostrup.
På selve hovedstrækningen er man i gang med de første geotekniske og arkæologiske undersøgelser. Samtidig har man netop påbegyndt besigtigelserne i forbindelse med de eksproriationer, som er nødvendige langs banen. Det sker i samarbejde med Vejdirektoratet, idet Køge Bugt-motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd udvides med et ekstra spor i hver retning.
Den ny jernbane skal være klar til indvidelse i 2018, det vil sige i god tid inden den faste forbindelse under Femern Bælt efter planen står færdig i 2020. Det bliver Danmarks første højhastighedsstrækning med mulighed for hastigheder - på visse strækninger - på op til 250 km i timen.