Radon er et landsdækkende problem
Teknologisk Institut opfordrer alle til at møde problemet, men uden panik
- Vores og andres undersøgelse viser, at der trods markant vekslende radonmængde efter geografi, er der ikke dele af landet, som bare kan udelukkes. Alle steder i landet er der risiko for, at radonniveauet i en bygning kan overstige den anbefalede grænseværdi. Derfor er det et problem, som bør tages alvorligt af alle, siger seniorkonsulent Carsten Johansen fra Teknologisk Institut.
Reglerne på området er, at man ifølge bygningsreglementet, BR10, skal bygge, så radonniveauet i nye huse ikke overstiger 100 Bq/m3, og det er bygherrens ansvar.
Omfattende problem
Så problemet er mest omfattende i forhold til det eksisterende byggeri.
Som noget ganske usædvanligt er der i BR10 også nævnt noget om indsats over for de eksisterende boliger med hensyn til radonproblemet.
Og Energistyrelsen anbefaler da også, at beboere i eksisterende huse, hvor radonniveauet overstiger 100 Bq/m3, sætter tiltag i gang for at sænke niveauet.
Carsten Johansen fra Teknologisk Institut mener, at husejere bør tjekke deres hus og reagere derefter. Det kan, som vi nævnte i går i Licitationen, være svært at finde håndværkere på dette område.
Men der findes danske firmaer - blandt andet har firmaet Millag Aps med speciale i plastmembraner ringet til Licitationen og fortalt, at de sammen med entreprenører har udført radonopgaver i forbindelse med renovering.
To metoder
Grundlæggende er der to metoder eller principper, der anvendes i forbindelse med radon-renovering.
Det første handler om at tætne huse eksempelvis med en membran under gulvet. Den anden løsning er at sikre tilstrækkeligt udluftning under gulvniveau via undertryk, så radongassen føres væk under huset i stedet for at ryge op i stuerne. Det er det såkaldte radon-sug.
- Det er vidt forskelligt, hvordan man bedst løser en radonproblematik afhængig af husets konstruktion og de lokale forhold. Men grundlæggende er der de to metoder, tætning og udluftning, som dog ofte kombineres, siger Carsten Johansen fra Teknologisk Institut.
Men han mener, at radon er et problem, der skal tages alvorligt, og det er på tide, at der kommer fokus på emnet både politisk og blandt befolkningen.
Men Carsten Johansen mener dog også, at ikke er nogen grund til at panikke på dette område. Og han kan godt forstå, at der er en vis mistænksomhed over for budskaber fra firmaer, der tjener penge på blandt andet at udføre radonmålinger.
Men han siger samtidig, at det ikke er dem eller andre rådgivere, der har fundet på, at der er reel sundhedsrisiko på dette område.
WHO advarer
Sundhedsstyrelsen advarer mod dette og på myndighedernes side boligejer.dk kan man læse, at verdenssundheds-organisationen (WHO) mener, at radon er den næstvigtigste medvirkende årsag til lungekræft. Aktiv rygning er nummer et.
Det er anslået, at radon i boliger er en medvirkende årsag til omkring ni procent af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark, det vil sige omkring 300 tilfælde per år.
Så Carsten Johansen mener, at der er grund til at tage faren alvorlig, men stadig med is i maven.
- Hvis man får målt sit hus og den viser mellem 100 og 200 Bq/m3 kan man roligt skyde det næste lønningsdag, men hvis man har en indeklimaværdi på 3.000 Bq/m3 så mener jeg nok, man skal handle hurtigt, siger Carsten Johansen.
