Mange forsømte anlægsområder
Foreningen af Rådgivende Ingeniørers såkaldte State of the Nation-rapport viser, at den kommunale infrastruktur, særligt veje og broer, ikke er blevet forbedret de sidste fire år. Desuden er vedligeholdelsesefterslæbet steget
Det samme er ikke tilfældet for kloakker, offentlige bygninger og kommunale veje. Her halter det alvorligt bagefter, samtidig med, at de offentlige anlægsudgifter falder.
Det konkluderer Foreningen af Rådgivende Ingeniørers, (FRI’s) såkaldte State of the Nation-rapport, som netop er blevet offentliggjort.
Og det er ikke optimistisk læsning.
Ganske vist peger rapporten på, at blandt andet havne og lufthavne har oplevet et løft ligesom landets vandforsyning har en fremtidssikret grundstruktur. Og vejbelægningen på de statslige veje er blevet bedre.
- Men det bekymrer os, at bevillingerne til infrastruktur i finansloven næsten bliver halveret frem til 2016. Her er det særligt beløbene til vejanlæg, der bliver skåret, og man kan frygte, at det løft, der er opnået på de statslige veje gennem de sidste år, bliver sparet væk, siger Henrik Garver, der er adm. direktør i FRI.
Bekymrende besparelser
Rapporten viser også, at der er plads til en del forbedringer, særligt infrastrukturen på det kommunale område.
Hvis kloaknettet skal sikres mod skybrud - som i København sidste år og i Svendborg og Århus i år - kræver det investeringer i størrelsesordenen 20 til 55 mia. kroner
- Rapporten viser også, at den kommunale infrastruktur, særligt veje og broer, ikke er blevet forbedret de sidste fire år. Og den var i forvejen i dårlig stand. Men desværre er der ikke meget, der tyder på, at den tiltrængte forbedring gennemføres, da kommunernes anlægsloft er sat ned med 25 procent i 2013 i forhold til i år, siger FRI’s direktør.
Enormt energiefterslæb
Et tredje og forsømt område som State of the Nation-rapporten peger på, er tilstanden af de offentlige bygninger.
Udgifterne til renovering beløber sig til flere mia.kroner, hvis man gerne vil fastholde den værdi som bygningerne har i dag.
Staten, regioner og kommuner skønner selv, at beløbet udgør 40 mia. kroner.
Rapporten som FRI har fået udarbejdet viser dog, at det faktuelle renoveringsbehov for alle offentlige bygninger er op til fem - 10 gange større, da renoveringsefterslæbet kun er udtryk for den manglende vedligeholdelsesstand. Desuden er der i perioden 2008 til 2012 opgjort en stigning på 30 procent i energi- og vedligeholdelsesefterslæbet.
- I de sidste fire år har politikerne haft fokus på energiforbruget, men desværre konstaterer undersøgelsen, at energi- og vedligeholdelsesefterslæbet er steget. I de fleste kommuner er der kun afsat penge til almindelig vedligehold og ikke til renovering af bygningerne, endsige energirenovering. Det betyder, at det godt kan blive meget svært at nå målet om en fossilfri energiforsyning i 2050, siger Henrik Garver.
