23948sdkhjf

Dagligvarekæde bygger i Køge

Tyske Lidl opfører kæmpe centrallager på en netop købt grund ved transportcenter
Den tyske dagligvarekæde Lidl opfører nu et stort lager på en netop købt grund på 85.000 kvm ved Skandinavisk Transport Center i Køge.

Centrallageret skal servicere kædens eksisterende og kommende butikker øst for Storebælt og skal stå færdigt i løbet af 2014.

- Grundet vores fortsatte fremgang og succes på det danske marked, har et lager på Sjælland længe ligget i støbeskeen, og vi har derfor i en lang periode været på udkig efter den rette placering. At valget faldt på Skandinavisk Transport Center i Køge er ikke tilfældigt. Placeringen er logistisk optimal for at kunne servicere vores eksisterende og kommende butikker på Sjælland bedst muligt. Samtidig er det kommende lager en nødvendighed for at fastholde væksten og vores ekspansionsplan om at åbne endnu flere butikker på Sjælland og specielt i Storkøbenhavn, siger adm. direktør for Lidl Danmark Finn Tang i en pressemeddelelse.

Hurtig ekspansion

I den sjællandske by hilses Lidl-byggeriet ikke overraskende meget velkomment.

- Vi er naturligvis rigtig glade for, at Lidl har valgt at bygge sit nye centrallager hos os i Køge. Det vil ikke bare skabe omkring 200 nye og tiltrængte arbejdspladser, men også have en afsmittende effekt på resten af lokalsamfundet, hvor underleverandører som for eksempel håndværkere og distributører kan få nye muligheder, siger Køges borgmester, Marie Stærke (S).

Skandinavisk Transport Center i Køge er på få år vokset til at være et af Sjællands og hovedstadsområdets største sammenhængende erhvervs- og transportområder på 1.300.000 kvm, og nu føjes yderligere 85.000 kvm til med Lidls nye centrallager.

Lidls hovedkontor forbliver i Kolding.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094