23948sdkhjf

BM Byggeindustri, Hobro

BM Byggeindustri, Hobro A/S kan efter en tilbagegang i 2009/10 igen melde om en fremgang i aktivitetsniveauet, hvilket kommer til udtryk i bruttoresultatet, der i periode er steget med 15 procent til 25,5 mio. kr.

Årets resultat endte på 0,2 mio. kr. mod minus 1,0 mio. kr. året før. Ledelsen udtrykker i ledelsesberetningen deres utilfredshed med årets resultat. Efter regnskabsårets afslutning er selskabet blevet fusioneret med BM Tag A/S.

Antallet af medarbejdere er i perioden øget med 7 til 65 personer. Stigningen afspejles også i personaleomkostningerne, der er steget fra 23,1 mio. kr. til 24,2 mio. kr. i 2010/11. Af- og nedskrivninger beløb sig til 0,3 mio. kr. mod 0,4 mio. kr. året før. Resultatet af den primære drift inklusive resultater i tilknyttede- og associerede virksomheder beløb sig til 0,3 mio. kr., hvilket er en markant forbedring i forhold til året før, men stadig på et lavt niveau, hvilket også afspejles i en afkastningsgrad på 2,5 procent. Overskuddet på 0,2 mio. kr. overføres til egenkapitalen, der på balancedagen udgjorde 9,0 mio. kr. svarende til en soliditetsgrad på 49 procent, hvilket svarer til en stigning på 5 procent-point i forhold til året før. Likviditetsgraden endte på 1,9, et forholdsvist højt niveau. Balance blev på balancedagen opgjort til 18,2 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096