23948sdkhjf

Anlægsnyt

region hovedstaden

FJERNVARME Ÿ gudhjem: Bornholms Forsyning har udarbejdet en projektplan, der blandt andet omfatter Gudhjem-Melsted-området. Hvis alt går som forventet, så kan man se frem til at at få fjernvarme i flere af klippebyerne i løbet af de nærmeste år, herunder allerede i 2013 i Gudhjem-Melsted, hvortil varmen kan leveres fra halmvarmeværket i Østerlars. Bornholms Forsyning er klar til at indsende projektforslaget til Teknik & Miljø i Regionskommunen og klar til at rykke ud allerede næste år, hvis varmeplanen vedtages. Det fortæller Bornholms Tidende.

REGION SJÆLLAND

VANDLØB Ÿ SLAGELSE: Slagelse Kommune fremlægger nu et vandløbsprojekt ved Vestermose Ås udspring til høring. Formålet med projektet er, at sikre bedre vilkår for både smådyr og fisk. Projektet sigter mod at give vandløbet en større fysisk variation, som giver flere levesteder for dyr og planter, hvormed vandløbets biodiversitet øges og den generelle tilstand forbedres.

Høringssvar skal være Slagelse Kommune i hænde senest 21. maj 2012.

REGION SYDDANMARK

RØRLEDNING Ÿ LANGELAND: Langeland Kommune vil gennemføre en vandløgsregulering, hvor der vil blive lavet en ny og større rørledning i Vejlerenden til Østedbyen.

REGION MIDTJYLLAND

VINDMØLLER Ÿ AARHUS: Aarhus Byråd vil undersøge virkninger på miljøet for de to områder ved Solbjerg og Hørslev, der i kommuneplanen er udpeget som områder med mulighed for placering af vindmøller.

Der foreligger konkrete vindmølleprojekter for de to pågældende områder, og politikerne har stor forståelse for den bekymring, som beboerne i nærhed af de mulige projekter har udtrykt.

VVM-undersøgelserne skal belyse miljøpåvirkningerne for to forskellige møllestørrelser, 2MW-møller med en totalhøjde på 125 meter samt 3MW-møller med en totalhøjde på 130 meter.

REGNVANDSBASSIN Ÿ ODDER: Odder Kommune har meddelt tilladelse til etablering af et regnvandsbassin på Alrøvej 97, Falling. Alle, der har en retlig interesse i afgørelsen, kan klage til Naturklagenævnet og fremsende klagen til Odder Kommune, inden 23. maj.

P-PLADS Ÿ HVIDBJERG: Struer Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse til at etablere et parkeringsareal ved Hvidbjerg Kirke, og kommunen har givet tilladelsen.

Arealet ligger nord for Hvidbjerg Kirke og ændrer ved tilladelsen anvendelse fra landbrugsjord til parkeringsplads. Der kan klages over afgørelsen frem til 22. maj.

REGION NORDJYLLAND

NATUR Ÿ HJØRRING: Realdania har udvalgt Rubjerg Knude som ét af 10 særlige steder i yderområdernes landskaber, hvor man vil realisere ankomst- og formidlings-faciliteter, der skal forbedre oplevelsen af naturen i forbindelse med kampagnen Stedet Tæller.

Initiativet vil opgradere ankomst- og parkeringsforhold. Tanken er også at skabe et forløb i området så de besøgende kan gå en tur, samt at skabe adgang til fyret indtil det forgår gennem en let installation.

I udvælgelsen af de 10 steder i landskabet har det faglige ekspertpanel, Naturstyrelsen og Realdania lagt vægt på at finde spektakulære steder med et potentiale, hvor mindre og meget nænsomme indgreb kan skabe stor værdi. I løbet af sommeren følger arkitektkonkurrencer om den endelige udformning af de forskellige landskabelige indgreb, og til efteråret gennemføres et fælles udviklingsforløb for de involverede parter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.866