Mangel på faglighed er et problem på lederplan
Behovet flere kompetencer i byggeriet skal blandt andet imødekommes ved at flere med en erhvervsuddannelse læser videre
Sådan lyder stærkt sammenfattet konklusionerne i en rapport, som Byggeriets Uddannelser og konsulentvirksomheden Damvad har udarbejdet.
- Det handler om at komme de ændrede kompetencebehov i bygge- og anlægsbranchen i møde, og derfor er det vigtigt at få flere ufaglærte gjort faglærte og få flere af de faglærte til at læse videre, så der kommer flere videreuddannede med en håndværksmæssig baggrund, siger konsulent Sidse Frich Thygesen fra Dansk Byggeri.
Uddannelseskonsulent i Byggegruppen i 3F Steen Boesen er endnu mere direkte:
- Efter vores opfattelse skyldes mange af byggebranchens problemer, at der på ledelsesgangene i virksomhederne er for mange studenter uden praktisk erfaring. Derfor er det vigtigt, at få håndværkernes faglige kompetencer tilbage på ledelsesgangene, siger han.
Dårlig vejledning
Når kun ganske få håndværkere læser videre skyldes det ifølge rapporten blandt andet dårlig vejledning såvel i folkeskolen som på erhvervsskolerne om uddannelsesmulighederne i forlængelse af erhvervsuddannelserne. Desuden er det uoverskueligt for den enkelte, hvilke muligheder der er for at tage en videregående uddannelse.
I rapporten hedder det, at lærlingene på erhvervsskolerne beskriver, at de ikke har noget overblik over deres videre uddannelsesmuligheder eller måske endda et forkert indtryk af mulighederne. Overgangen til videregående uddannelser opleves fra de studerendes perspektiv som forvirrende og svær at få overblik over, og studerende som bygningskonstruktør eller bygningsingeniør med en håndværksmæssig baggrund beskriver det som et tilfælde, at de er kommet ind på den uddannelse de er i gang med. Samtidig oplever de en kultur på erhvervsskolerne, hvor svendebrevet er endestationen.
Også i folkeskolerne
Uddannelseschef på Erhvervsskolen Nordsjælland Ole Sørensen erkender, at skolerne har et ansvar for bedre vejledning.
- Som det fremgår af rapporten overlades ansvaret for at vejlede om videreuddannelsesmulighederne ofte til den enkelte faglærer, hvis kerneopgave er at undervise. Skolerne må derfor tage et større ansvar, så der undervejs i hovedforløbet gives en mere generel vejledning om mulighederne. Samtidig skal vi blive bedre til at dyrke samarbejdet med erhvervsakademierne. Her på skolen har vi allerede to årlige seancer, hvor erhvervsakademier kommer her og fortæller om deres tilbud, men det er et samarbejde, der godt kan udbygges, siger Ole Sørensen.
- Vejledningen kan uden tvivl blive meget bedre på erhvervsskolerne, men det er mindst lige så vigtigt, at de unge og deres forældre allerede i folkeskolen kender de muligheder for videreuddannelse, der ligger i en erhvervsuddannelse, så der ikke så at sige bevidstløst satses på gymnasiet, siger Sidse Frich Thygesen.
Behov for ny uddannelse
Dansk Byggeri mener desuden, at der er behov for en selvstændig toårig erhvervsakademikuddannelse inden for bygge og anlæg.
- Uddannelsen som bygningskonstruktør er lang og hård med hensyn til it og matematik, og vi mener, man kan øge andelen af nyuddannede håndværkere som vil læse videre, hvis der findes en toårig erhvervsakademiuddannelse med fokus på procesledelse, planlægning og planlægning, siger Sidse Frich Thygesen.
Uddannelseskonsulent Steen Boesen er enig i, at der er behov for bedre vejledning om uddannelsesmulighederne både i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne.
- Men det er også vigtigt, at videreuddannelsesinstitutionerne bliver bedre til at modtage studerende med en håndværksmæssig baggrund, idet det er vores oplevelse, at det er blevet sværere for håndværkere at komme ind i studiemiljøet, fordi det er blevet mere akademiseret, siger Steen Boesen.
