23948sdkhjf

Arkitektvirksomhed omdanner selskabet

I 25 år har Bjerg Arkitektur stået for introduktion og udvikling af bæredygtigt byggeri og danske passivhuse. Nu bliver virksomheden et partnerskab
En af pionererne inden for udviklingen af bæredygtigt byggeri i Danmark og passivhuse runder et skarpt hjørne i dag.

Bjerg Arkitektur fejrer sit 25 års jubilæum og optager samtidig arkitekterne Lars Køhler, Maciej Szpalerski, Søren Riis Dietz og Mark Krebs som partnere

- Fællesskab, teamwork og samarbejde har altid været ledetråd for firmaets aktiviteter, og jeg er stolt over, at vi på vores 25-års fødselsdag kan bane vejen for fremtiden med partneroptagelse af landets førende arkitekter inden for bæredygtig arkitektur og passivhusbyggeri.

Det siger arkitekt MAA Kjeld Bjerg, stifter og direktør for Bjerg Arkitektur a/s, der efter et år med markant vækst og på tærsklen til firmaets 25 års jubilæum, breder viften og ansvaret ud med optagelse af firmaets ledende arkitekter som nye partnere.

- Med etablering af vores nye partnerskab skaber vi rammerne for morgendagens bæredygtige arkitekturvirksomhed og signalerer samtidig vores entydige ambition om i alle sammenhænge at fastholde og udbygge en position som førende danske arkitekter indenfor bæredygtigt byggeri. Sammen dækker vi hele paletten fra DGNB og cradle-to-cradle til passivhuse og bæredygtig BIM-udvikling, siger Kjeld Bjerg og pointerer, at firmaets nye partnere over en årrække som afdelingsarkitekter i Hjørring, Aalborg, København og Warszawa alle har markeret sig som spydspidser indenfor bæredygtigt byggeri.

Passivhuset vinder

Kjeld Bjerg fortæller videre, at bæredygtige passivhus-projekter inden for nybyggeri og energirenovering i dag udgør mere end firs procent af arkitektfirmaets aktiviteter, og han slår fast, at markedet nu for alvor har taget passivhuskonceptet til sig som fremtidens bæredygtige koncept.

- Både når det gælder nybyggeri og renovering, oplever vi et spring i markedet, hvor fokus og interesse de seneste år er flyttet fra højteknologiske og vedligeholdelsestunge aktivhuse til certificerede, solopvarmede passivhuse, der passer sig selv årtier ud i fremtiden, siger Kjeld Bjerg.

Stigende aktivitet

Det er især kommuner og store boligselskaber i Hovedstadsområdet, som i forbindelse med energirenovering af boligbebyggelser fra sidste århundrede har taget passivhuskonceptet til sig i erkendelse af, at effekten ved at optimere tekniske installationer er kortsigtet, hvis ikke klimaskærmen er tæt og velisoleret.

- Men samtidig fortsætter vi et højt og stigende aktivitetsniveau i Nordjylland, hvor vi det sidste år som totalrådgiver blandt andet har stået fadder til en stribe nye villaer, flere nyopførte boligbebyggelser og landets første ældrecentre i passivhusstandard, ligesom vi sammen med Arkitema netop nu står i spidsen for byggeriet af en ny, bæredygtig akutmodtagelse på Hjørring Sygehus, pointerer Kjeld Bjerg.

Ifølge stifteren oplever Bjerg Arkitektur også øget international interesse for bæredygtige kompetencer, og foruden et igangværende byggeri af en ny stor Oslo-børnehave i passivhusstandard har arkitektvirksomheden via sin afdeling i Warsawa et par større bæredygtige projekter på bedding.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094