Modelpleje hos Volvo
Med modelbetegnelsen G introducerer Volvo en lang række forbedringer af L60G, L70G og L90G
L60G, L70G og L90G er alle udrustet med Volvos egne seks-liters, seks-cylindrede, turboladede V-ACT (Volvo Combustion Technology) lavemissions motorer med kølet udstødningsgas cirkulation og partikelfilter med aktiv regenerering.
Et aktivt partikelfilter (DPF) tilbageholder midlertidigt udstødningspartikler, og afbrænder disse automatisk efter behov. Denne proces gennemføres uden tab af ydelse eller produktivitet.
De tre modeller har motorydelser på mellem 120 og 129 kW (163 175 hk) alt efter model. Alle har et bemærkelsesværdigt højt drejningsmoment ved lave motoromdrejninger, hvilket gør maskinerne højeffektive og meget driftsøkonomiske.
L90G byder på 23 procent større løftekraft og 19 procent større brydekraft. Disse forbedringer giver let og komplet fyldning af skovlen med kortere cyklustider og større produktivitet til følge.
Intelligent hydraulik
Den lastfølsomme hydraulik leverer kun kraft til de hydrauliske funktioner, når det er nødvendigt. Derved undgås unødvendig, varmeudviklende pumpning af olie. Det sparer kraft, som enten anvendes til forstærkning af aktive funktioner eller spares og dermed reducerer forbruget af brændstof.
Trykket i arbejdshydraulikken er øget fra 26 MPa til nu 31 MPa. Det sikrer bedre kontrol af læs og redskaber plus en forøget brydekraft og hurtigere løfte og tiltfunktioner. De servounderstøttede betjeningsorganer befinder sig i en justerbar konsol sammen med den pilotstyrede hydraulik, der gør det uhyre let at betjene redskaberne med stor præcision.
Mekanisk modtryk
For at tilskynde førerne til at arbejde støt og roligt, giver "øko-gaspedalen" et passende mekanisk modtryk. Det fremmer en økonomisk arbejdsteknik, som sænker brændstofforbruget.
Flere andre detaljer er ligeledes med til at sænke forbruget af "de dyre dråber": Eksempelvis det belastningsfølsomme styresystem, der kun aktiveres, når rattet drejes og den elektronisk styrede køleventilator, som kun arbejder, når det er nødvendigt.