23948sdkhjf

Ny stor bomlift med potentiale

Manitou er klar til at prøve kræfter i et nyt marked for store bomlifte med en selvkørende 28-meter teleskoplift
Til maj er Scantruck klar til at sælge en ny serie af bomlifte fra Manitou.

I første omgang drejer det sig om modellerne 260 TJ+ og 280 TJ. Sidstnævnte er en 28 meter selvkørende bomlift med et helt nyt bomdesign.

Tæt på bygninger

- Sammenlignet med andre selvkørende teleskoplifte, kan den nye bomlift komme meget tæt på bygningen. Det kan lade sig gøre, fordi bomkonstruktionen er tredelt. Nederst er en hovedarm, hvorpå stickbommen sidder. Øverst på stickbommen kommer det sidste led, jib’en, som er helt unik, da den er udstyret med et teleskopudskud, fortæller produktchef Claus Bjerregaard fra Scantruck A/S i Skive.

Med den nye teleskoplift kan byggefirmaet således holde tæt ved ejendommen og får derved en optimal udnyttelse af maskinens arbejdsområde.

- Den kan arbejde i højden selv midt i en bykerne, hvor pladsen er trang, siger Claus Bjerregaard.

Med den nye serie af bomlifte bevæger Manitou sig ind i et nyt marked for store teleskoplifte. Målgruppen er entreprenører, byggefirmaer og udlejningsbranchen.

Stærk i terræn

Manitous bomlift 280 TJ er dieseldrevet med en 4 cyl. Kubota motor, som er ekstrem lydsvag og brændstofbesparende. Den er udstyret med pendulaksel, der sikrer flydende bagaksel, således at alle hjul for eksempel i ujævnt terræn altid er i kontakt med underlaget. Når bommen løftes, låses akslen, så maskinen står stabilt. Som alle terrængående lifte fra Manitou er også denne model firhjulstrukket og firhjulsstyret med differentialespærring på bagaksel.

Styring af liften er den samme som i den populære ATJ-serie med kontinuerlig rotation. Derudover er den forsynet med automatisk horisontal og vertikal løft.

Stor kurv

Bomliften er udstyret med en stor mandskabskurv med målene: 2,30 m x 0,90 m

- Teleskopliften har en bemærkelsesværdig stor kapacitet på 350 kg, kun en lille del af arbejdsområdet må nøjes med 240 kg. Alt i alt er det en effektiv bomlift, som vi har store forventninger til, fastslår Claus Bjerregaard.

Manitou

Manitou bomlift 260 TJ+ og 280 TJ

Mål for 280 TJ:

Længde/højde: 11,35 m – 2,75 m

Transportlængde/-højde: 8,04 m – 3,12 m

Arbejdshøjde: 27,78 m

Udlæg: 21,45 m

Vægt: 16.600 kg
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094