Gaihede udvider medarbejderstaben
Michael Høyer, 52 år, er uddannet ingeniør fra Hærens ingeniørskole og har videreuddannet sig til projekt- og kvalitetsleder. Han har erfaring både fra det private og fra stat, region og kommuner. Blandt andet har han været projektleder i Slots- og Ejendomsstyrelsen og i Siemens A/S.
En anden erfaren nyansat er bygningsingeniør Jens Gilfelt, 54 år. Han har været ansat hos Københavns Kommune med speciale i konstruktionssager, og så har han været i ingeniørfirmaet Rambøll som projektleder.
Gaihede har også ansat arkitekt MAA, Thomas Klem, 56 år. Oprindeligt er han uddannet tømrer og byggetekniker. Thomas Klem har stået i spidsen for en række store byggeprojekter både i privat og offentligt regi blandt andet i Holbæk Kommune. Undervejs har han videreuddannet sig inden for drift-vedligehold, sikkerheds- og risikovurdering.
Den sidste af de fire er Martin Drewsen, 33 år, der er uddannet VVS-installatør og har stået for en række VVS-projekter senest i Entreprenørfirmaet Nordkysten.
Gaihede arbejder med vedligehold, renovering og udvikling af boligbyggeri og erhvervsboliger.