Arbejdsgivere bør sætte penge i fond
Byggeriets arbejdsgivere bør sætte midler i en fond, hvor pengene går til at oplyse østarbejderne om det danske arbejdsmarked og om vigtigheden i at være medlem af en fagforening, mener betonarbejder Jakob Mathiassen
Det mener Jakob Mathiassen, der er betonarbejder og forfatter til bøgerne “Beton – historier fra skurvognen" og “Kamppladser - østarbejdere og social dumping i byggeriet om social dumping efter EU’s østudvidelse".
Licitationen - Byggeriets Dagblad har talt med den fagligt engagerede byggearbejder, der ikke skal skrive flere bøger i det kommende arbejdsår, men som ikke vil udelukke, at han skal deltage i endnu en aktion.
Hvad har du af opgaver i det kommende arbejdsår?
- Lige nu er jeg på en stor renoveringsopgave på Københavns Universitet på Amager for LM Byg, hvor jeg er ansat. Mit sjak renoverer indvendigt med finish og småreparationer. Senere skal jeg flytte til Rigshospitalet, hvor vi har en stor ordre med noget nybyggeri. Når jeg er færdig der, er 2014 gået. Derefter ved jeg ikke, hvor jeg skal hen.
Er Danmark et godt land og være byggearbejder i?
- Ja, det er det på trods af konkurrencen fra Europa. Vi har en høj organisationsprocent, som gør at håndværkerne som samlet gruppe stiller høje krav. Det kan godt irritere arbejdsgiverne, men det er godt for os, for det betyder, at vi får en høj løn. Danske håndværkere er vant til gode betingelser og høj sikkerhed. Det er de ikke sydpå. Der er folk mindre kræsne. Derfor oplever vi tit, at når udlændinge kommer herop fra Tyskland og Polen, så stiller de ikke så høje krav.
Du har for nogle år tilbage været med til at besætte Dansk Byggeri - skal de besættes igen i det her arbejdsår?
- Vi besatte dem, fordi de ville tvinge nogle murerlærlinge i skolepraktik til at flytte til Nordjylland, for at få en almindelig praktikplads. Hvis murerlærlingene sagde nej, ville de miste retten til skolepraktik. Så de blev tvunget til at vælge mellem deres uddannelse og deres familier. Jeg tog derfor med dem ind til Dansk Byggeri og protesterede. Det er da muligt, at det bliver nødvendigt igen i løbet af det kommende år, men allerhelst vil jeg besætte den tyske koncern Züblin, der er på vej ind på jord- og betonområdet, og som kan blive blandt de stærkeste entreprenører. Så vidt jeg ved, har de ikke ansat mere end en håndfuld danske håndværkere. Hvis ikke de ændrer stil, kunne deres hovedkontor godt blive besat.
Skal du skrive flere bøger i året 2014-2015?
- Nej, det har jeg ingen planer om. Jeg skal bare gå på arbejde. Det er dyrt for en som mig at skrive bøger, da jeg må tage orlov for at gøre det. Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg ikke have råd til at betale min husleje.
Hvad håber du at have opnået, når dette arbejdsår er ovre?
- Så håber jeg, at have lavet noget stort in-situarbejde. Det er noget af det, jeg synes er mest spændende at lave.
Hvis politikerne på Christiansborg skulle ændre eller indføre en ting, der gjorde det bedre for de danske byggearbejdere, hvad skulle det så være?
- Så skulle de indføre arbejdsklausuler og kædeansvar på alt offentligt byggeri. Det halter i nogle kommuner, selv om mange allerede har indført det. Det er ikke så meget, der kan vedtages på Christiansborg, der gør det bedre for os. De fleste af de ting, der gør vores dagligdag bedre stammer fra vores overenskomster. Jeg vil dog foreslå, at man opretter en øremærket fond, hvor pengene går til at integrere den udenlandske arbejdskraft i den danske aftalemodel. Når de kommer hertil, kunne de få et kursus i, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, så de kunne se, at det er vigtigt at være i en fagforening. Dansk Byggeris medlemmer er meget tilfredse med den konkurrence på lønninger, som den udenlandske arbejdskraft har bragt med sig. Men samtidig siger de, at de ikke vil underminere den danske aftalemodel. Hvis det er rigtigt, så burde de hjælpe de udenlandske arbejdere med at blive fagligt organiseret - for eksempel ved at spytte penge i en sådan fond.
