Bilister foretrækker motorvejen
Motorvejstrafik, fokus på bymiljøer samt kørsel i nødspor var nogle af de temaer, vejbranchen diskuterede til et netværksmøde onsdag
- Jeg har en hypotese om, at kommunerne arbejder med at gøre bymiljøer lækre, men ikke tillægger fremkommelighed meget vægt.
Hypotesen er blandt andet fremkommet af Vejdirektoratets statistik for udvikling i trafikken. Udvikliklingen i vejtrafikken samlet set er ikke steget så meget, som den er på motorvejene. Ifølge Vejdirektoratets vejtrafikindeks er vejtrafikken i 2013 steget med 11,8 procent siden år 2000, mens motorvejstrafikken er steget med 50,2 procent i samme periode.
- Alt presset er på det overordnede vejnet, konstaterede Per Jacobsen.
Snakken om den stigende trafik på motorvejen frembragte et spørgsmål fra salen om, hvordan Vejdirektoratet sørger for, at der ikke - med eksempelvis udvidelserne af Køge Bugtmotorvejen og Helsingørmotovejen - ender med at være en stopklods, når bilisterne kører af motorvejene og rammer byen.
Til det spørgsmål, svarede Per Jacobsen, at spørgsmålet byggede på den typiske fejlantagelse, nemlig at alle biler skal til centrum af København. Hovedparten skal ikke derind, men eksempelvis til byer som Ballerup, påpegede han.
Nødspor en nødløsning?
Netop den stigende motorvejstrafik er en af årsagerne til, at Vejdirektoratet eksperimenterer med kørsel i nødsporet på Hillerødmotorvejen.
- Bilisterne vinder et par minutter på strækningen, og det er vi egentlig meget godt tilfredse med, sagde Per Jacobsen, som dog samtidig påpegede, at evalueringen af ordningen først vil finde sted i slutningen af året.
Hvis der var uanede mængder af penge til vejnettet, ville nødsporet sandsynligvis ikke være taget i brug til andet end ambulancer og biler, der ikke kan køre videre.
- Det er ikke fedt at stå uden nødspor, og alle kan nok se ulemper ved det. Vi får bare ikke flere penge, så derfor må vi være mere opfindsomme og finde andre løsninger, sagde Per Jacobsen.
Historisk høj aktivitet
Selv om der ikke er penge nok til at løse alle trængselsproblemer, så bruger Vejdirektoratet flere penge på nye anlæg end længe.
- Vi har historisk høj aktivitet, men sådan fortsætter vi ikke, sagde Per Jacobsen.
Anlægsudgifterne for statsveje lå ifølge Vejdirektoratets tal på 4,5 mia. kroner i 2012. Man skal helt tilbage til starten af 70’erne for at finde et lignende niveau. Som de formodede kommende anlægsbevillingerne til statsvejene ser ud, falder de støt til under to mia. kroner i 2017.
- Hvis det kommer til at se sådan ud, så kommer vi til at downsize rent organisatorisk, var Per Jacobsens kommentar til de nuværende udsigter.
Lidt mere vedligehold
Per Jacobsen fortalte desuden, at drifts- og vedligeholdsområdet er hævet til et acceptabelt niveau, og at der ved at indhente efterslæbet på vejene kan blive råd til flere plejehjem.
Men Jesper Wraae-Bess, adm. direktør i Eurostar, så gerne, at de sparede penge ikke gik til plejehjem, men i stedet til vejstriber. På nuværende tidspunkt ligger vejstribeefterslæbet på 90 mio. kroner, fortalte han.
Vejdirektoratet kvitterede med at sige, at de ikke mente, at niveauet lå på et sikkerhedsmæssigt risikalbelt niveau, men at de gerne tog dialogen med branchen.
