23948sdkhjf

Syv Case læssere på Kolding Havn

To nye Case 721F, og den samlede bestand er på syv maskiner hos Svane Shipping på Kolding Havn
Det er ikke lige til at se, at det er næsten nye maskiner, der kører ud og ind af pakhusene på Kolding Havn.

Der er masser af hvidt støv i luften og dermed også på maskinerne, når en Case 721F er i gang med at skubbe fosfattilskud til husdyrfoder op i stak inde i et pakhus.

- Vi skiftede over til Case i 2007. Indtil da havde vi kørt med et mærke, som ophørte, og efter at have afprøvet forskellige maskiner, købte vi fem Case. Førerne er godt tilfredse med maskinerne, og de er meget driftssikre. Vi har ikke mange problemer med dem. Vi kører en del i gødning, og det er hårdt ved det elektroniske system, og det gælder for alle fabrikater, siger lagerformand Bo Christensen, Svane Shipping.

Svane Shipping har 70.000 kvm pakhuse fortrinsvis på Kolding Havn og håndterer blandt andet store mængder foderstof, gødning og træpiller. Noget losses direkte fra skib til lastbil, mens andet losses i stak og læsses på lastbiler med gummihjulslæssere og andet igen køres i pakhus og stakkes op med læssemaskine for senere at blive læsset.

Service er vigtigt

- En meget vigtig faktor for os er service på maskinerne. Vi er rigtig godt tilfredse med samarbejdet med S.D. Kjærsgaard. Når vi ringer til værkføreren hos S.D. Kjærsgaard, så spørger han altid, om det haster. Hvis svaret er ja, så holder der næsten altid en servicebil her inden for en time. Hvis det ikke haster, så kommer de næste dag. Det er meget afgørende, at vore maskiner er klar, når der er skibe i havn eller mange lastbiler hyret til at køre gods væk.

- Vi er naturligvis opmærksomme på brændstofforbruget, og det ser fornuftigt ud, men der er jo stor forskel på arbejdsopgaverne. En maskine, der læsser, kan køre en hel uge på en tank, mens én der stakker op, kan bruge en tank på et arbejdsdag, siger Bo Christensen.

3.000 timer

Maskinerne på Kolding Havn kører konstant på beton eller asfalt, og det er ganske hårdt ved dækkene. Et sæt dæk holder typisk 3.000 timer.

- De nye maskiner har Heavy Duty aksler, og vi kan allerede fornemme, at det reducerer dæksliddet. Dækkene bliver slet ikke tvunget rundt på samme måde, så der forventer vi en klar besparelse, siger Bo Christensen.

Svane Shipping er en af Danmarks ældste shipping-virksomheder etableret i 1926 og fortsat et familiefirma. Firmaet har i dag 40 medarbejdere i Danmark og datterselskaber og associerede selskaber i England, Polen og Letland med ekspertise i stykgods, projektlaster og alle former for løsvarer. Svane Shipping er totalleverandør og løser alle opgaver inden for befragtning og skibsklarering over stevedoring og terminalløsninger til spedition.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096