Daglige konflikter om byggeaffald
Hver uge indberetter affaldsselskab op til 20 firmaer, der nægter at betale
Mellem 10 og 20 gange hver uge indberetter affaldsselskabet Amagerforbrænding i Københavns Kommune firmaer, som nægter at anerkende, at det affald, de afleverer på pladsen, er erhvervsaffald.
Amagerforbrænding er godt træt af den nuværende ordning, der startede 1. januar i år.
- Fra at være en miljø- og genbrugsfremmende foranstaltning er vi nu i øget grad blevet en kontrolfunktion i stil med p-vagter, og det giver en del konflikter og problemer med brugerne, der påstår, at deres affald ikke er erhvervsaffald, men privat, siger projektleder på Amagerforbrænding, Helena Nielsen.
Det nye frivillighedsprincip på erhvervsområdet betyder, at firmaerne selv skal tilmelde sig til betaling, hvis de vil aflevere deres affald fra eksempelvis byggeopgaver på genbrugspladser.
I løbet af de første fem måneder i år har 1.300 firmaer meldt sig til Amagerforbrænding og betalt den ydelse, der kan bidrage til ordningen, der skal hvile i sig selv.
Konfrontation
Det sker dog for lidt. Der er en del erhvervsbiler, der stadig alligevel benytter genbrugspladserne uden at være tilmeldt, og de skal så konfronteres.
Det går ud over affaldsselskabets personale, hvor affaldsselskabet Amagerforbrænding har valgt at lade en særlig kontrolgruppe stå for denne ordning.
- Der er mange uenigheder om denne form for affald. Det burde jo være nemt. Som hovedregel burde alle med gule plader jo betale. Men så let er det bare ikke i praksis. Mange af dem vil ikke betale, og de siger til vores fok, at det er private affald, de afleverer. Og det kan det da også være i nogle tilfælde, man kan dog undre sig over, hvor mange gange det samme hus kan renoveres, siger Helena Nielsen.
Affaldsselskabet har seks mand til at køre rundt og lave kontroller, og i løbet af en uge ender deres konfrontationer med firmaer med, at mellem 10 og 20 nægter at betale og så alligevel får lov at aflevere, hvorefter de så indberettes.
Let at snyde
Amagerforbrænding har valgt af hensyn til miljøet på pladserne ikke at lade det faste personale stå for kontrollen af erhvervsaffald, og det betyder en meget lille kontrol på pladserne, og det betyder igen, at det er nemt at snyde, da der ikke er nogen kontrol langt det meste af tiden.
Det erkender projektleder Helena Nielsen. Men hun siger, at det ikke kan være anderledes. Og hun mener ikke, at der skal mere kontrol til og afviser, at en bom er løsningen.
- Øget kontrol er ikke løsningen. En bom ville bare medføre endnu flere diskussioner og konflikter, der ville gå ud over alle, og betyde, at genbrugspladserne fuldstændig forandrer karakter, og det tror jeg vil være skidt for alle, siger hun.
Andre metoder er dog under overvejelse. Blandt andet kigger Amagerforbrænding på metoden hos affaldsfirmaet Kara/Noveren, der driver 13 pladser i Kalundborg, Stevns, Lejre, Køge og Roskilde kommuner. Her fotograferes alle nummerplader, der er på pladserne, og der sendes en regning til alle biler med gule nummerplader. Men Helena Nielsen fra Amagerforbrænding frygter dog, at konflikterne bare ændres til, at firmaerne ikke betaler girokortet.
Det var ikke muligt for Licitationen at få en status over nummerpladesystemet hos Kara/Noveren inden deadline.
