Nyt digitalt redskab letter arbejdet
Nyt IT-redskab giver større effektivitet og sparer tid for entreprenører og ingeniører
Det første redskab er et nyt 3D online-program, det såkaldte Spit I-Expert, som kan bruges til beregninger af betonankre.
I-Expert er målrettet entreprenører og ingeniører, kan anvendes gratis via browseren og er opdateret med de nyeste beregningsmetoder og produkter.
Det andet er et nyt teknisk katalog, Betonankre, som er et opslagsværk over virksomhedens produkter. Brugere kan derfor benytte sig af kataloget, inden man kaster sig over de mere komplicerede beregninger.
Intuitivt program
- Formålet med det nye katalog og beregningsprogrammet har været at lette arbejdet for rådgiverne og give dem en lang række fordele, når de skal beregne betonankre, siger Henrik Stegemann, bygningsingeniør for ITW Byg.
- Programmet er intuitivt og enkelt at bruge, og det giver mulighed for at spare tid og visualisere deres fastgørelser, samtidig med at den nødvendige dokumentation kan udskrives på dansk og vedlægges den øvrige byggedokumentation, siger Henrik Stegemann.
Europæiske standarder
Med over 100 års erfaring i den danske byggebranche ved ITW Byg, at sikkerheden er et must.
Derfor giver programmet ifølge virksomheden brugeren mulighed for at udføre beregningerne efter de gældende europæiske metoder.
Det omfatter beregning af blandt andet klæbeanker, branddimensionering, seismisk beregning inklusiv brand- og jordskælvspåvirkning, samt beregning af armering.
Programmet kan også foretage en beregning af fodpladen for at kontrollere om tykkelsen er tilstrækkelig.
Desuden er det blevet testet og gennemprøvet i andre europæiske lande.
- Det sikrer, at brugerne undgår de fejl der normalt opstår, når ny software tages i brug. Programmet er et redskab, der skal lette hverdagen, og der er næsten ingen begrænsninger for beregningerne, hævder Henrik Stegemann.