23948sdkhjf

Udvekslingsprogram går ind i næste fase

Et nyt hold australske Made-studerende skal i 2015 tilbringe seks uger hos arkitektvirksomheden Cobe i København
Det dansk-australske udvekslingsprogram Made (Multidisciplinary Australian Danish Exchange) by the Opera House bygger videre på den særlige forbindelse, der i sin tid opstod mellem Danmark og Australien omkring Jørn Utzons mesterværk Sydney Operaen.

Made by the Opera House handler om at viderebringe den tværfaglige metode, der lagde grunden for Australiens mest berømte bygningsværk, om at tilføre et internationalt udsyn, om at nedbryde faggrænser og om at styrke de kulturelle forbindelser mellem Danmark og Australien.

Nu er det tredje hold i rækken af i alt 100 danske og australske studerende, der deltager i udvekslingsprogrammet fundet.

De australske Made-studerende kommer til Danmark i perioden januar – februar 2015, hvor de vil blive placeret hos arkitektvirksomheden Cobe i København.

De Made-studerende skal her arbejde sammen om et tværfagligt projekt, der vil blive understøttet af studieture, forelæsninger samt mentorskab fra Steensen Varming og Arup.

62 studerende søgte

I alt 62 studerende fra arkitekt-, design- og ingeniøruddannelserne fra hele New South Wales har søgt om deltagelse i Made by the Opera House. Ud af dette felt er der udvalgt fem talentfulde studerende. De er alle meget fagligt stærke, har interesse for den tværfaglige arbejdsmetode samt gode kommunikations- og samarbejdskompetencer.

- Den tværfaglige og dialogorienterede metode er en del af Cobes DNA - og det er blandt andet derfor, vi har valgt at deltage i Made. I vores projekter arbejder vi altid sammen med andre faggrupper, da vi mener, at det i sidste ende skaber de bedste projekter, siger Dan Stubbergaard, der er kreativ direktør og stifter af Cobe.

Første forløb afsluttet

En event i fredags markerede samtidig afslutningen på det første australske Made-forløb, hvor fem danske arkitekt-, ingeniør- og designstuderende igennem seks uger har arbejdet sammen om en tværfaglig opgave.

Made-opgaven har ved at undersøge eksisterende udfordringer, fokuseret på at forbedre de besøgenes oplevelse af Sydney Opera House. Projektet har været suppleret af vejledning, forelæsninger og studieture forestået af Hassel, Arup og Steensen Varming.

Seks uger

Made by the Opera House er et samarbejde mellem Sydney Opera House Trust og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) og er i Danmark støttet af Bikubenfonden, Dreyers Fond og Det Obelske Familiefond. I Australien er programmet støttet af Arup, Steensen Varming (Australia) og The NSW Architects Registration Board.

Deltagere i det seks uger lange udvekslingsprogram vil bestå af arkitekt-, ingeniør- og designstuderende – de selvsamme discipliner, der i sin tid bidrog til udviklingen af Sydney Operaen. De studerende vil få mulighed for at arbejde med et reelt projekt i en dansk eller australsk arkitekt-, ingeniør-, eller designvirksomhed og vil på den måde bidrage til, at der skabes mere innovative design- og byggeprocesser.

De udvalgte studerende

De fem udvalgte studerende er

Ÿ Alex Crowe, Bachelor of Landscape Architecture, University of New South Wales

Ÿ Julianne Lipmann, Bachelor of Engineering (Civil / Architecture), University of New South Wales

Ÿ Alasdair Mott, Bachelor of Engineering (Civil)/Design in Architecture, University of Sydney

Ÿ Nina Tory-Henderson, Master of Architecture, University of Sydney

Ÿ Nicholas Werrett, Bachelor of Engineering (Civil), University of Newcastle
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096