Ingen sammenhæng mellem mål og midler
Et yderst fornuftigt formål, men indholdet lader meget tilbage at ønske. Inden da har regeringen tilmed gennemført flere tiltag, der svækker det offentlig-private samarbejde, og det retter det nye konkurrenceudspil desværre ikke op på.
Først aflivede man med kommuneaftalen den fornuftige forpligtende målsætning om at sikre udbud af en vis procentdel af opgaverne – nemlig beskedne 31,5 procent.
Et værktøj, der faktisk har virket, og som har været med til at fastholde et fokus på den mest effektive opgaveløsning. Samtidig har regeringen i efteråret styrket det offentlige-offentlige samarbejde på bekostning af de offentlige-private samarbejder ved at gøre det lettere for kommuner at handle med hinanden. Og på samme tid fjernede man kommunernes krav til at udarbejde udbudsstrategier. Det vil sige, at kommunerne nu hverken forpligtes til at tage stilling til konkurrenceudsættelse, eller til at fastsætte konkrete mål for at øge konkurrencen.
Regeringen kunne starte med at genindføre forpligtende mål for konkurrenceudsættelse af opgaver og gerne målrette den det tekniske område som for eksempel vej- og parkopgaver og rengøring. Det er opgaver, der er forholdsvis ukomplicerede at udlicitere, og hvor vi ved der er en dokumenteret økonomisk effekt.
Desuden er der et stort behov for at øge gennemsigtigheden og sikre fair vilkår ved kontrolbud. De fleste af os kender det godt, at der er ikke noget værre end at tabe. Men endnu værre er det at tabe, hvis man har mistanke om, at konkurrencen ikke var fair. Den situation står mange virksomheder i, når de konkurrerer med kommunen om dens udbudte opgaver.
Problemet opstår, når kommunen vælger at afgive et såkaldt kontrolbud, og derved byder på sin egen opgave og efterfølgende udpeger sig selv som vinder.
Vi har set flere eksempler på regnefejl i de kommunale kontrolbud, som især skyldes, at kommunerne ikke har den nødvendige erfaring med at drive virksomhed og derfor ikke medregner alle omkostninger i tilbuddet. Så selvom der i 2008 blev lavet en bekendtgørelse for beregning af kontrolbud, som faktisk er god, så har en del kommuner svært ved at efterleve den.
Dansk Byggeri har fire konkrete forslag til, hvordan kommunale kontrolbud tillægges en højere grad af gennemsigtighed:
For det første bør der være en pligt til at indberette både afgivne og vundne kontrolbud. I dag hersker der stor usikkerhed om omfanget af kommunale kontrolbud, fordi der ikke findes en offentligt tilgængelig oversigt.
For det andet bør kontrolbud være underlagt samme krav til opfølgning på pris og kvalitet som private leverandører, i de tilfælde hvor kommunen vælger sig selv som vinder. Som det er i dag, kan kommunen blot annullere en udbudsforretning og fortsætte som om der aldrig har været afholdt en licitation. Det holder ikke. Kommunen må forpligtes til at føre regnskab med sit kontrolbud, så vi sikrer, at det også lever op til det lovede, både hvad angår den aftalte pris og kvalitet.
For det tredje bør der sikres mulighed for fuld aktindsigt i kommunale kontrolbud. Kommunerne, der jo er os alle sammen, kan ikke have behov for forretningshemmeligheder, når de deltager i konkurrence om erhvervsaktiviteter. Tværtimod har borgerne en berettiget interesse i at se, hvordan deres skattekroner forvaltes. Så hvis kommunerne vil drive erhvervsmæssig virksomhed på skatteborgernes regning og risici, så må det også være gennemsigtigt, for ellers er konkurrencen ikke fair og kommunens reelle omkostninger risikerer ikke at komme frem i lyset.
Som sidste punkt bør der foretages en evaluering af reglerne for kontrolbud, som den tidligere regeringen lagde op til, men som aldrig blev søsat. For det ser ud til, at den vigtigste grund til regnefejlene er, at flere kommuner ikke har de fornødne forudsætninger for at beregne kontrolbud efter de krav, der stilles i kontrolbudsbekendtgørelsen.
På den positive front er det bestemt et skridt i den rigtige retning at regeringen i konkurrenceudspillet lægger op til at forlænge Udbudsrådets funktionsperiode.
Udbudsrådet har med sine knap fire år på bagen demonstreret, at det udgør en vigtig brik i styrkelsen af det offentlige-private samarbejde. Både som dialogforum for aktørerne på området og med faglige analyser og vejledninger er Udbudsrådet med til at afpolitisere de ideologiske skyttegravskrige, der desværre ofte kendetegner udbudsområdet.
Det er dog endnu uvist, hvor langt ud i fremtiden ministeren vil forlænge Udbudsrådets levetid og med hvilken bevilling i ryggen.
Men hvis Udbudsrådet skal have mulighed for at planlægge og udføre både store og små fagligt funderede analyser, så bør der sikres midler til mindst en treårig periode. Det er ikke befordrende for rådets arbejde og for analysernes kvalitet, at det ikke ved fra år til år, om det er købt eller solgt.
Men trods de positive elementer i det nylige konkurrenceudspil må man konstatere, at regeringens kurs for offentlig-privat samarbejde savner sammenhæng mellem mål og midler.
Regeringen vælger med den ene hånd at fjerne alle de midler, der virker, men fastholder samtidig målet om at styrke konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor. Ord og handling hænger ikke sammen.
“De fleste af os kender det godt, at der er ikke noget værre end at tabe. Men endnu værre er det at tabe, hvis man har mistanke om, at konkurrencen ikke var fair."
