Dyr fjernvarme kræver en løsning
Der synes at være politisk vilje til at finde en løsning for de barmarksværker, der er tvunget til at bruge dyr naturgas
I Gassum-Hvidsten har de nemlig på kort tid fået halveret prisen for opvarmning af deres bolig. De betaler nu knap 14.000 kroner om året for fjernvarme til en bolig på 130 kvm. I Uggelhuse-Langkastrup er prisen for den samme mængde varme knap 32.000 kroner - altså mere end det dobbelte - og dermed blandt de allerhøjeste fjernvarmepriser i landet.
Begge de to fjernvarmeselskaber har omkring 200 forbrugere og begge er såkaldte barmarksværker - decentrale energiproducerende værker bygget på ofte bar mark i tilknytning til landsbyer og uden forudgående kollektiv varmeforsyning. Forskellen på de to fjernvarmeværker er, at man i Uggelhuse-Langkastrup er tvunget til at basere sin varmeproduktion på den afgiftsbelagte naturgas, mens Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk har fået Folketingets tilladelse til frit brændselsvalg. Det har ført til investering i et nyt halmvarmeanlæg, som blev taget i brug sidste år.
Beskedent beløb
I Uggelhuse-Langkastrup sukker man efter samme mulighed.
Det kan Jens Joel, Socialdemokraternes energiordfører, godt forstå. Han oplyser, at man diskuterer en mulig løsning.
Der synes da også at være bred enighed i Folketinget om, at der skal findes en løsning. Spørgsmålet er bare hvordan og hvornår.
Problemet er, at den afgiftsbelagte naturgas giver staten en indtægt, som forsvinder det øjeblik brændslet skiftes til biomasse.
- Men der er tale om et i den store sammenhæng beskedent beløb på 40 mio. kroner, siger Kim Mortensen, direktør i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme.
Han håber, at man allerede nu i forbindelse med finanslovsforhandlingerne vil finde en løsning.
Det var i forbindelse med energiforliget i 2012, at landets 35 dyreste fjernvarmeværker blev fritaget for forpligtelsen til at benytte naturgas og fik frit valg til andre brændsler.
- Man kan nu se, at det virker, og der er meget store forskelle på de 35, som er givet fri, og dem, der ikke er. Værkerne, der er fri af naturgastvangen, kan nu udvikle andre strategier. Jeg fornemmer, at der er bred politisk forståelse for det urimelige i de store forskelle, og at der er vilje til at handle hurtigt, siger Kim Mortensen.
Kommet et stykke
Det bekræfter Jens Joel.
- Det er et problem, at nogle fjernvarmekunder må betale uforholdsmæssigt meget for deres varme. Det skal vi finde en løsning på. Vi er kommet et stykke vej med aftalen om at give de 35 dyreste værker fri, men dermed er problemet ikke løst, siger Jens Joel.
Han vil ikke give et bud på en mulig tidshorisont for en løsning men oplyser, at der bliver arbejdet på en løsning for også de resterende barmarksværker, der er forpligtet til at købe naturgas.
Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt er enig.
- De decentrale varmeværker skal have mulighed for at tilrettelægge deres produktion, så de kan tilbyde så lave varmepriser som muligt til forbrugerne. En af mulighederne er frit brændselsvalg, så de kan skifte til biobrændsel. Det vil hjælpe landområderne, siger han til Amtsavisen i Randers.
Store forskelle
Der er meget store forskelle på, hvad der betales for fjernvarme-opvarmning af en bolig. Forskellen på billigste og dyreste er 29.000 kroner opgjort på baggrund af et standardhus på 130 kvm.
Dyrest er Hjortekær i Lyngby-Tårbæk Kommune, hvor det koster 37.000 kroner at opvarme et standardhus. Ni kommuner på Fyn og i Jylland er billigst med en årlig udgift til opvarmning på under 10.000 kroner.
