Frivillige ordninger udfylder tomrummet
Frivillige miljøvaredeklarationer kan være vejen frem, hvis man eksempelvis vil byde på byggerier, der skal bæredygtighedscertificeres
Sådan lyder opfordringen fra Dansk Byggeri.
- Hvis man er materialeproducent, er det en god idé at begynde at blande sig. Hvis man ikke har en holdning til det, så er det andre, der kommer til at bestemme det for en, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.
En frivillig ordning kan ifølge ham være vejen frem:
- For at udfylde tomrummet frem til, at der findes miljøvaredata for alle byggematerialer, synes vi, at det er en god idé at lave frivillige miljøvaredeklarationer som EPD Danmark tilbyder. Her holder man hele tiden øje med, hvad der foregår i den europæiske standardisering, så det, man laver ikke er spildt, men peger frem mod det samme.
Stigende interesse
EPD Danmark er en ordning, som Teknologisk Institut står bag. Instituttet udarbejder frivillige miljøvaredeklarationer for byggevarer, såkaldte EPD’er - Environmental Product Declaration, der dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber.
Selv om det ikke ligger 100 procent fast, hvilke målemetoder EU-kommissionen vil bruge til at håndtere bæredygtighed, tror Teknologisk Institut, at det vil ske med miljøvaredeklarationer.
- Så længe der ikke ligger en klippefast standard, er det en smule subjektivt, men os, der arbejder med det, tror, at standarden EN 15804 bliver grundlaget for at udarbejde miljøvaredeklarationer fremadrettet. Standarden er en standardiseret metode til at levere informationer om energi- og ressourceforbruget, samt miljøpåvirkningerne fra produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af en byggevare, siger centerchef for Bæredygtigt Byggeri på Teknologisk Institut Peter Holm Ishøy.
De frivillige miljøvaredeklarationer gennem EPD Danmark sker derfor ud fra EN 15804.
- Det er ikke lovkrav endnu, men vi tror på, at det er det, der kommer til at gælde i EU fremadrettet. Lige nu er miljødeklarationerne markedsdrevne, siger Peter Holm Ishøy.
Han oplever, at interessen for bæredygtighed er stigende og fortæller, at Teknologisk Institut får mellem fem og 15 henvendelser om ugen:
- Når det ikke er lovbestemt i det danske bygningsreglement, så er det markedskravene, der styrer miljøvaredeklarationer. Vi mærker her på instituttet en markant stigning i byggevareproducenter, der ønsker at få oplysninger om og miljøvaredeklareret sine produkter, for det er miljøvaredeklarationer, man bruger, når man eksempelvis skal bæredygtighedscertificere et byggeri.
Peter Holm Ishøy mener, at det er vigtigt allerede nu at beskæftige sig med bæredygtighed, for ellers er der ikke ressourcer nok til eksempelvis fremtidige byggematerialer.
- Hvis vi skriver 2050, og vi ikke gør noget ved det, så skal vi bruge 3,5 jordklode. Det er argument nok for mig for, at vi bør gøre noget. Man skal huske på, at det ikke er en straf eller en afgift, man lægger på byggebranchen. Det er at tage vare på vores generations ressourcer, så vi overleverer noget ordentligt til næste generation, siger han.
Konkurrerer i blinde
Selv om Michael H. Nielsen mener, at det er en god idé for virksomhederne allerede nu at beskæftige sig med bæredygtighed, skal offentlige bygherrer imidlertid passe på med at gøre bæredygtighed til et konkurrenceparameter.
- Vi er ved at udvikle et fælles sprog, vi skal bruge i EU, når vi snakker bæredygtighed. Et fælles sprog er nødvendigt for at kunne gøre bæredygtighed til forretning. Det nytter ikke noget bare at stille nogle krav, hvis vi ikke har ordentlige metoder til at måle. Så konkurrerer man i blinde, siger han.
