Selvledelse kræver ledelse
Hvis man forventer, at folkene på pladsen er selvkørende, så skal de klædes på til det. Det er ledelsesansvar, som bliver stadig vigtigere
Ifølge chefkonsulent i Dansk Byggeri Lone Borup har virksomhederne fået øjnene op for, hvor meget spild de kan undgå, og hvor meget større effektivitet de kan opnå, hvis hver enkelt håndværker er i stand til at tænke sig selv ind i helheden.
Dertil kommer, at de unge efterspørger ansvar og ønsker udfordringer.
- Selvledelse er en organisationsform, der vinder frem i byggeriet, og derfor er "forventningsafstemning" og "personalepleje" blevet nøgleord. Det er en stor udfordring for virksomhederne, for hvis man skal have det til at fungere, så bliver man nødt til at standse op i hverdagen. Uden en systematisk proces, der motiverer medarbejderne til at håndtere nye arbejdsmetoder, så får man ikke selvledelse til at lykkes optimalt, siger Lone Borup.
Det er et ledelsesansvar, som mange mellemledere ikke tager på sig. De er som oftest fagligt dygtige handlingsmennesker, der nødigt bruger en time på at sætte sig ned og definere en ny organisationsform. Men det er blevet påkrævet.
- Hvad menes der på virksomheden og for den enkelte håndværker, egentlig med selvledelse, og hvordan skal det indføres på byggepladsen? Det er spørgsmål, som man må tage op i fællesskab, siger Lone Borup.
Vær tydelig
Skal selvledelse lykkes, så kræver det, at byggelederen ser sig selv som en ægte personaleleder, der går højt op i personalepleje, mener Lone Borup.
Og deri er chefkonsulent i Sensio, Sanina Kürstein, enig. Hun udkom i slutningen af januar måned i år med bogen "Ledelse af Selvledelse".
Her advarer hun om, at ledelsen på de fleste arbejdspladser i Danmark har alt for uklare idéer om, hvad man helt konkret forventer sig, når man uddelegerer ansvaret.
Selv hvis man rent faktisk har gjort sig kvalificerede overvejelser, så får man ofte ikke kommunikeret dem ordentligt ud, vurderer hun.
- Hvis en byggevirksomhed vil have håndværkerne til at lede sig selv og være selvtænkende i forhold til arbejdsopgaverne og udviklingen af virksomheden, så kræver det ledelse. Hvad er minimumsforventningerne – og kender sjakket dem til bunds? Hvilke ekstraordinære indsatser drømmer man om, at håndværkerne kan levere og kender de til dem? Hvortil går grænserne for selvledelse på byggepladsen – og er hver eneste håndværker helt på det rene med dem? Hvis man ikke er meget tydelig med de ting, så kan det gå hårdt ud over kvaliteten af arbejdet og medarbejdernes engagement i virksomheden, siger Sanina Kürstein.
Lyt til sjakket
Når medarbejdere – både i og uden for byggeriet – bliver inviteret til at tage større ansvar for deres arbejdsdag, så er reaktionen, ifølge Sanina Kürstein, typisk meget positiv. Det bliver modtaget som en tillidserklæring fra arbejdspladsen.
Men hvis det efterfølgende viser sig, at man ikke ved præcist, hvad det er, man forventes at tage ansvar for, så ender det med frustrationer, og deraf følgende ineffektivitet.
- Hvis man vil have glæde af sjakkets engagement og gode idéer, så skal man være klar til at klæde håndværkerne på til det. De skal have nogle værktøjer, de skal øve sig i at bruge dem som i ethvert andet håndværk – og ikke mindst skal de lyttes til! Hvis man ikke gør sig den umage virkelig at høre, hvad de tænker, så kan man godt glemme alt om at få dem til at levere andet end det rent faglige. De bliver ligeglade, hvis de ikke føler sig hørt, og reagerer ved ikke at gå særlig højt op i virksomheden, siger Sanina Kürstein.
Frihed under ansvar
Ifølge Peter Wium, som er efterfølger i byggefirmaet Nils Wium i Køge med 65 ansatte, er de fleste medarbejdere glade for at få mere ansvar.
Han erkender dog, at det kræver klare retningslinjer. Når der i firmaet ansættes nye folk, får de udleveret en personalehåndbog, hvor ledelsens forventninger til dem står klart, fortæller han.
- Vi har også kvartalsmøder med vores seks mand store personaleudvalg, som kan melde tilbage til baglandet. Men det vigtigste er måske den løbende dialog, hvor svendene for eksempel fortæller om, der er brug for ekstra mandskab til en opgave eller om tidsplanen skal justeres, siger Peter Wium.
Også Gert Risum fra det familieejede byggefirma Radius Byg i Struer mærker behovet for selvledende medarbejdere.
- Selvledelse er ingen ny opfindelse, men det bliver stadigt vigtigere, hvis vi skal kunne klare os. Der er simpelthen ikke plads til slendrian, siger Gert Risum.
Både han og Peter Wium er enige om, at selvstændige svende på byggepladserne, der selv er i stand til at planlægge deres tid og opgaver, er fremsynede og kan koordinere med for eksempel andre faggrupper, er nødvendige for at klare sig på et presset marked.
- I er jeres eget lille firma, forskellen er bare, at I får feriepenge i stedet for moms, plejer Gert Risum at sige til sine ansatte.
Selvom det sker med et glimt i øjet, er der ingen tvivl om, at hans folk skal kunne lede deres arbejdsdag mest muligt selv. Hvilket de ifølge ham bedst gør ved at arbejde på akkord.
- Så betaler de selv for det, der ikke dur. De dygtige kan både selv planlægge og lave kvalitet. Betaling på akkord motiverer svendene til at arbejde selvstændigt, og have styr på detaljerne og planlægningen, siger Gert Risum.
Få detaljerne på plads
Ledelsens opgave er til gengæld at levere nogle ordentlige tegninger og beskrivelser, som medarbejderne kan gå ud fra, understreger Gert Risum.
En ugentlig tur til Radius Bygs byggepladser er også med til at sikre, at eventuelle problemer bliver taget hånd om med det samme.
Byggeleder Peter Wium, genkender, at netop detaljerede målfaste tegninger er en forudsætning for at medarbejderne i hans virksomhed kan arbejde selvstændigt på byggepladserne, som ofte kun er bemandet af to til tre svende.
- Det er godt givet ud at bruge noget tid på at sætte sig ind i opgaverne på forhånd, så svendene kender detaljerne, ved hvilke materialer, de skal bruge hvornår, og i det hele taget kan være proaktive og tænke fremad. Man skal gerne kunne fange problemet før man står i det, siger Peter Wium.
Et stort problem i forhold til selvledelse mener han dog er, at arkitekternes honorar presses ned, så de målfaste tegninger nu ofte er sparet væk.
- Mange opgaver kan simpelthen ikke løses ordentligt derude på byggepladsen uden præcise beskrivelser, og risikoen for fejl vokser. Skal vi kunne tage konkurrencen op med billig udenlandsk arbejdskraft, bliver vi nød til at være præcise, dygtige – og selvledende, siger Peter Wium.
