Danske entreprenører klarer sig fornemt
De danske anlægsentreprenører har udkonkurreret de udenlandske entreprenører ved milliardbyggeriet af højhastighedsjernbanen mellem København og Ringsted
Det er en af de konklusioner, som projektledelsen for den ny bane kan drage i en statussamtale med Licitationen - Byggeriets Dagblad nu, hvor stort set alle anlægskontrakter er på plads.
- Laget lige under de allerstørste – MT Højgaard, Aarsleff og indtil konkursen også Pihl – har været i stand til at tage konkurrencen op med både de store danske virksomheder men også udenlandske entreprenører. Det har været med til at styrke konkurrencen og har dermed været med til, at vi har opnået fornuftige licitationspriser, siger projektets anlægschef Jette Aagaard.
Det er blandt andet virksomheder i mellemstørrelsen som Barslund, CG Jensen og MJ Eriksson samt Arkil, der i kraft af konsortiedannelser eller alene har været konkurrencedygtige. Alle de nævnte har vundet mere end én kontrakt.
Den udenlandske interesse på de største af entrepriserne har ifølge anlægschefen været som forventet, men bortset fra Züblin, der nu har skabt dansk virksomhed og har vundet to opgaver i konsortium med M.J. Eriksson, er kontrakterne endt hos danske entreprenører.
Totalentreprise og 3D
På nær en enkelt af de 14 egentlige anlægsopgaver er samtlige anlægskontrakter på plads og arbejdet i gang på næsten alle entrepriser. Anlægskontrakterne løber samlet op i omkring 3½ mia. kroner.
Overordnet ligger licitationsresultaterne ifølge projektets økonomichef Niels Arildsen 23 procent under bygherreoverslagene inklusive ændringsanmodninger.
- Hovedårsagen skal findes i udbudsformen; totalentreprise med forhandling, og at udbuddene er udarbejdet i 3D-modeller, der blev en del af forhandlingerne. Det giver større gennemsigtighed, og det reducerer entreprenørernes risici. Entreprenørerne får stor viden, og det skaber sikkerhed. Og netop fordi der er tale om lille usikkerhed om entrepriserne, ligger priserne i de fleste tilfælde tæt på hinanden, siger økonomichefen.
Netop satsningen på 3D-modeller som dokumentationsværktøj har betydet, at bygherreorganisationen er blevet større end først forventet. Hvad det har kostet ekstra, er imidlertid ifølge projektledelsen så rigeligt opvejet af de besparelser, som 3D-værktøjerne har givet anledning til.
- Derfor er der ingen tvivl om, at 3D er kommet for at blive, siger de.
Mulighed for optimering
Ifølge Jette Aagaard giver totalentrepriseformen frihed for entreprenørerne og blandt andet mulighed for optimeringer i løbet af selve processen. Det skaber gevinster for både entreprenør og bygherre.
- Entreprenørerne optimerer ud fra egne erfaringer og eget produktionsapparat. Eksempelvis lægger vi os som bygherre ikke fast på, om der vælges sekantpæle eller spuns. For os er det et spørgsmål om, at arbejdet skal leve op til nogle normkrav og krav om levetid. Generelt har entreprenørerne været dygtige til at udnytte frihedsgraderne. Det har været med til at skære i omkostningerne. Det er en fordel både for entreprenøren og for os, siger hun.
Frihed til design
Entreprenørerne har også haft store frihedsgrader i forbindelse med design af de enkelte bygværker.
- Her har vi bedt entreprenørerne tage hensyn til lokale forhold og dermed lokal æstetik. Hvis der er tale om et motorvejsbyggeri kan man ønske et fælles look for bilisterne, men i forhold til togpassagererne er der ikke samme krav om samme design i Ishøj og i Køge. Her er det væsentligste, at man har fokus på lokale forhold. Vi synes, entreprenørerne og deres rådgivere er kommet med rigtigt gode og smukke design-løsninger, eksempelvis på broen ved Ishøj Stationsvej og ved Vallensbæk-udfletningen, mener Jette Aagaard.
Ramt af klagesag
En af de uforudsete forhindringer i udbuds- og licitationsfasen var Pihls konkurs. Det har indirekte ført til, at projektet er mødt med et krav om erstatning på et trecifret millionbeløb.
- Det er naturligvis en usikkerhed, vi gerne havde været foruden, men vi mener, at vi har handlet lige efter bogen, siger kontraktchef Niels Sørensen.
Sagen er, at Banedanmark i foråret 2013 til projektets største enkeltentreprise, en tunnelentreprise i Valby og Hvidovre, blandt andre havde prækvalificeret et joint venture bestående af Pihl og Aarsleff. Da Pihl krakkede i august 2013 lod Banedanmark, blandt andet efter råd fra Kammeradvokaten, Per Aarsleff A/S fortsætte alene i den videre udbudsproces, som sluttede med, at Aarsleff afgav bedste tilbud og fik ordren på knap en mia. kroner.
Det førte til, at MT Højgaard/Züblin, der som joint venture afgav næstbedste tilbud, indbragte sagen for Klagenævnet for Udbud. Nævnet slog i en foreløbig delkendelse fast, at Banedanmark sandsynligvis har handlet i strid med forsyningsvirksomhedsdirektivets principper om ligebehandling og gennemsigtighed ved at lade Per Aarsleff A/S deltage i udbuddet.
Principiel betydning
Klagenævnets påstand vil nu blive prøvet ved EU-domstolen på foranledning af den danske stat, som mener, at sagen er af principiel betydning.
Det er man enige i hos Banedanmark.
- Man kan komme i en tilsvarende situation på et senere tidspunkt, men vi har da også en interesse i at få sagen prøvet, når vi er mødt af et betragteligt erstatningskrav, siger Niels Sørensen.
Det samlede budget for højhastighedsjernbanen løber op i knap 11 mia. kroner. Den ny bane skal efter planen tages i brug inden udgangen af 2018. Indtil videre holdes tidsplanen.
