23948sdkhjf

MT Højgaard får sektionsdirektør med erfaring fra udlandet

Den 49-årige Jens Bastrup er fra 1. november ansat som ny sektionsdirektør for Anlæg & Beton Vest i MT Højgaard A/S.

Jens Bastrup kommer fra Aarsleff A/S, Anlæg Udland i Mozambique, hvor han i knap to år har været senior projektchef for et godt 800 mio. kroner stort højspændingsprojekt.

Han vender nu tilbage til MT Højgaard, hvor han i næsten fem år var henholdsvis projektleder ved opførelsen af tre vandrensningsanlæg i Kandy på Sri Lanka og for et lignende projekt i Dhaka, Bangladesh.

Derefter blev han afdelingsleder for MT Højgaards udlandsafdeling for Infrastruktur og vandbehandling med opgaver i Vietnam, Sri Lanka, Bangladesh og i Mozambique. Men han var også involveret på Ny Nørreport Station, Kildeskovsrenden i Gentofte og Baneprojektet TP 41 i MT Højgaard regi.

Med sig har han også 12 års erfaring fra diverse lederstillinger i Skanska Danmark A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094