23948sdkhjf

Tyverier af værktøj boomer

Alle landets politikredse melder nu om et voksende antal tyverier af værktøj og udstyr, og regningen beløb sig alene i 2013 til mere end en halv mia. kroner. Mærkning begrænser risikoen og øger chancen for at opklare sagerne
Sidste år påførte udenlandske og danske værktøjstyve den danske byggebranche et tab på anslået 600 mio. kroner ifølge en beregning fra Dansk Byggeri.

De 60 procent hidrører fra selve værdien af det stjålne, mens de indirekte tab stammer fra følgeomkostninger som forsinkelser, ødelagt arbejdsrytme og krav om ny planlægning.

- Alle politikredse melder om en stigning i antallet af sager om tyverier fra byggepladser, men også firmabiler parkeret på ansattes hjemadresser bliver stadig mere udsatte, konstaterer vicepolitikommissær John Radmer fra Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, der hører under Rigspolitiet.

Han erkender, at det er svært at danne sig et præcist statistisk billede, da mange sager aldrig bliver opklaret, eller anmeldt, men at trenden er klar.

- For østeuropæernes vedkommende kender vi eksempler, hvor en ansat i et firma på dansk grund kører sydpå over den dansk-tyske grænse i håndværkerbil med mobiltelefon og udleveret værktøj om bord for måske officielt at holde ferie eller besøge familien nogle få dage, men aldrig vender tilbage til sin danske arbejdsplads, erfarer John Radner.

- Netop nu er trenden at stjæle pladevibratorer, der forsvinder i stor stil. De mangler jo simpelthen alt mange steder i Østeuropa.

- Men også danskere står bag det voksende antal tyverier, noterer vicepolitikommissæren fra Nationalt Forebyggelsescenter.

Politiet svigter

Direktør for Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri, Niels Nielsen, nikker genkendende til problemet.

- Desværre tæller danske ansatte også med i den kedelige udvikling. Sager, hvor der bliver taget værktøj med hjem, der ikke vender tilbage. Det er en uskik, der må stoppes.

Niels Nielsen anklager politiet for generelt ikke at tage tyverier fra byggebranchen alvorligt.

- Det er en fornedrelse af vore medlemmer, når de ringer til politiet og fornemmer, at ordensmagten er stort set ligeglad. Svigtet ikke blot forhindrer sager i at blive opklaret. Forebyggelse og retsfølelsen lider også et knæk, lyder kritikken fra direktøren for Danske Anlægsentreprenører.

Politikommissær Chr. Østergaard fra Syd- og Sønderjyllands opfordrer byggebranchen til selvkontrol, og entreprenørerne til at anmelde alle tyverier.

- Naturligvis tager vi de mange tyverier alvorligt, men vi kan jo ikke have en betjent på hver en byggeplads. Et af de store problemer opstår, når der ikke er styr på byggepladsen. Når den roder, og materialerne ligger hulter til bulter, kommenterer politikommissæren.

- Vi opfordrer til øget selvkontrol af byggepladserne løbende, så tyverier bliver opdaget. Jo hurtigere, desto bedre for opklaringen. Og jeg opfordrer alle til at mærke især deres dyre værktøj, og byggebranchen til en dialog med politiet om en bedre, fælles indsats.

Mærkning virker

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrede for et par uger siden håndværkere til at mærke deres dyre værktøj som konsekvens af tysk politis fangst af flere litauiske biler proppet med værktøj fra danske håndværkerfirmaer. Dråben, der udløste opfordringen, var fundet af flere end 500 stykker dyrt værktøj fra eksempelvis Tjæreborg og Billund.

Den dominerende aktør på det danske marked for mærkning af værktøj og udstyr, Safegroup A/S med hovedkvarter i Brabrand ved Aarhus, mærker effekten af de stadig flere tyverier.

- Det seneste halve års tid er salgskurven gået markant i vejret, konstaterer adm. direktør Bent Ole Nørregaard, der dog ikke ønsker at sætte tal på fremgangen.

Safegroup specialiserer sig i to typer mærkning - brændemærkning på træflader med navn og telefonnummer på en messing-kolbe, og påklistrede, svært aftagelige tyverimærker på eksempelvis elektrisk udstyr.

- Håndværksmestrene sparer penge på sigt, siger direktøren, der prisfastsætter eksempelvis løsningen med en mærkningsbrænder til 3.500 kroner med garanti for, at den kan brændemærke flere tusinde gange. De forebygger og øger opklaringsprocenten.

Vicepolitikommissær John Radmer fremhæver mærkningens gavnlige virkning på forebyggelse og efterforskning, men advarer om, at det ikke altid er nok.

- Proffer i branchen påhæfter falske mærkninger, eller skifter skafterne ud på eksempelvis skove og spader, så brændemærket eller anden id forsvinder.

- I den nære fremtid vil vi som supplement nok se udstyr som dna-profiler på værktøj og udstyr, der kan læses med ultraviolet lys.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109