Ambitioner trods slunkne pengekasser
En totalrenovering af en skole i Korsør kan blive murbrækkerprojekt for bæredygtigt etapebyggeri, der indvarsler passivhuse i stor stil
En indsats mod overophedning og dårligt indeklima på Baggesenskolen i Korsør førte til en totalrenovering med et ambitionsniveau langt ud over midlerne i kommunekassen, takket være det såkaldte Reeez-projekt til øget energieffektivitet.
Renoveringen af skolen i Slagelse Kommune er nu gået ind i sidste fase af en etapevis renovering med løsninger, der på bygningskomponentniveau holder energistandarder som et passivhus.
- Det er en atypisk, men helt fantastisk måde at gøre det på. Det er sket over et år, og jeg har ikke set noget lignende i mine 15 år i branchen. Den ensidige fokus på bundlinje har været demoraliserende i mange år for arkitekter og bygherrerådgivere. Men nu er der vilje til at gøre noget markant anderledes, så vi kommer hen imod det helhedsorienterede byggeri, siger Lars Køhler, partner, arkitekt og certificeret passivhusdesigner hos Bjerg Arkitektur A/S.
Perspektiver
På skolen er ventilationssystemet udskiftet, facaderne isoleret og ombeklædt, taget renoveret og solceller lagt på.
- Kommunen skulle oprindeligt gøre noget ved overophedning i klasseværelserne, men da de så perspektiverne og potentialet i vores totalanalyse, besluttede de at gennemføre den helt i etaper – selvom den egentlig lå uden for deres budget, fortæller Lars Køhler.
- Ud over en spritny bygning er der så store drifts- og energibesparelser, at de et langt stykke ad vejen kan medfinansiere renoveringen og give store besparelser på driften allerede inden for et par år, tilføjer han.
Helstøbt
Kommunen har fået støtte fra projektet Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand, (Reeez) der har til formål at øge energieffektiviteten i og brugen af vedvarende energianlæg i offentlige bygninger.
Bygherren er afhængig af løbende bevillinger, og derfor har byggerådgiveren Wissenberg A/S i samarbejde med projektets øvrige rådgivere skræddersyet en angiveligt unik løsning.
- Der er projekteret, så tingene ser ordentlige og færdige ud, selvom kommunen måske ikke får de bevillinger, der skal til for at gennemføre hver etape som planlagt. Er der således en pause imellem, at vi afslutter en facade og påbegynder taget, så ser skolen helstøbt ud imens, siger projektleder Sajet Mahmudovski.
- Der er projekteret på rekordtid, da størstedelen af ombygningen skal foregå i sommerferieperioden. Bygherre har sat nye standarder for initiativrigdom, og vi har suppleret hinanden fantastisk i rådgiverteamet, slår Sajet Mahmudovski fast og tilføjer, at det færdige resultat bliver en skole, hvor ikke bare energimæssig med også økonomisk bæredygtighed er i højsædet.
Efterlyser ambitioner
Arkitekt Lars Køhler tilføjer:
- Vi har flere eksempler på facaderenovering, som er betalt ind efter tre-fire år, fordi driftbesparelserne hjælper til. Men det kræver vilje til at kunne se gennem den mur, som de røde tal ofte er, og at vi går ambitiøst til værks. Gør vi det, er der ikke bare økonomiske gevinster; undersøgelser viser også, at børnene bliver friskere i det nye indeklima og bliver bedre til at modtage undervisning, siger Lars Køhler til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han tilføjer, at en del af problemet skyldes alt for lidt fokus på totaløkonomi og bæredygtighed hos arkitekter, trods uddannelsens sigte på helhedsløsninger. Og at alt for mange bygherrer overlader valgene til entreprenører, ingeniører og materialeleverandører.
- Men nu oplever vi noget helt unikt med Slagelse Kommunes fokus på totaløkonomien og vilje til at søge efter midler til virkeliggørelse. Det forpligter os som rådgivere til at insistere på de gode løsninger, selv om vi ofte taler for døve ører. Som arkitekter drømmer vi om helhedsorienterede løsninger. Nu viser dette projekt, at det kan lade sig gøre, Derfor er det vigtigt at vi som arkitekter og konstruktører ikke kun ser os selv som formgivere med bløde blyanter, men videreuddanner os til for eksempel passivhus-designere, som det er sket på vores tegnestue. Men det kræver, at langt flere arkitekter slipper berøringsangsten for alt, hvad der lugter af tekniske løsninger, siger Lars Køhler.
