23948sdkhjf

Arkil udfører jordarbejde på ny bane

Anlægsentreprenøren har vundet kontrakt på 120 mio. kroner på den den nye jernbane mellem København og Ringsted
Banedanmark har tildelt Arkil A/S en kontrakt til 120 mio. kroner på at udføre jordarbejde og opføre flere konstruktioner på en 750 meter lang strækning i Køge, der bliver en del af den nye jernbane mellem København og Ringsted.

Konstruktionerne består af broer, faunapassager og støttemure. Samtidig skal der omlægges veje og stier i området fra Ølsemaglevejs skæring med den nye jernbane til Lyngstiens skæring med S-banen og Lille Syd banen.

Reduceret rejsetid

Fra den nye station, Køge Nord, skal to højhastighedsspor føres videre mod Ringsted, mens yderligere to spor føres under Køge Bugt Motorvejen og S-banen for herefter at tilsluttes Lille Syd-banen mod Næstved.

I den forbindelse skal Ølsemaglevej hæves og en ny bro etableres over Den nye bane, Køge Bugt Motorvejen og S-banen. Via knudepunktet Køge Nord Station reduceres rejsetiden mellem Næstved og København markant, og passagerne kan se frem til at spare cirka et kvarter hver vej i rejsetid mellem København og Køge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094