23948sdkhjf

Byggenyt

REGION NORDJYLLAND

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Byråd besluttede på sit seneste møde at fremlægge forslag til lokalplan FRE. OC.15.03.01 til offentlig høring. Lokalplanen skaber mulighed for indretning af en trafikterminal samt opførelse af en dagligvarebutik. Trafikterminalen indrettes med adgangsveje og manøvre- og parkeringsarealer. Eksisterende jernbaneskinner og p-plads sydøst for banegårdsbygningen nedlægges og her indrettes en ny busterminal orienteret imod banegårdsbygningen. Arealet øst for Skippergade, der i øjeblikket er indrettet som rutebilstation, indrettes i stedet til kort- og langtidsparkering. Nuværende p-plads syd for banegårdsbygningen nyindrettes.

REGION MIDTJYLLAND

SILKEBORG: Silkeborg Byråd har sagt ja til at frigive en anlægsbevilling på 0,5 mio. kroner til projektering af nyt aflastnings- og forebyggelsescenter ved Solbo, Resenbro. Det nye aflastnings- og forebyggelsescenter får 10 aflastnings- og døgnpladser. Der er afsat yderligere 4,5 mio. kroner til projektet på dette års budget og 13 mio. kroner næste år.

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK: Holbæk Kommune har sendt Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk i høring.

Forslaget åbner mulighed for at udvide af Abildgården med nye, tidssvarende boliger til handicappede samt tilhørende servicearealer, fællesfaciliteter og aktivitetscenter. Boligerne opføres som erstatningsboliger for de eksisterende boliger på Abildgården.

Lokalplanforslaget giver også mulighed for at opføre fire familieboliger på området. Familieboligerne er tiltænkt familier med et handicappet familiemedlem.

Forslaget er i høring indtil 6. november, og der holdes et offentligt møde om forslaget den 23. oktober.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094