Slagelse-entreprenør runder de første 40 år
Georg Berg A/S vinder to nybygningsopgaver i hovedentrepriser, samtidig med at virksomheden i lørdags fejrede sit 40 års jubilæum
Boligerne er alle med eget køkken og altan. Dertil kommer diverse fælles opholdsarealer og servicefunktioner og begge projekter udgør tilsammen en entreprisesum på 55 mio. kroner med option på yderligere opgaver for cirka 15 mio. kroner.
For begge projekter er der tale om nybygningsopgaver, som Georg Berg A/S har stor erfaring med, om end der er tale om meget forskellige bygningsudførelser og anvendelse.
Georg Berg A/S udfører i øjeblikket endvidere opførelsen af en ny Campushal for Ringsted Kommune og nyt vandværk for forsyningsselskabet Hofor ved Marbjerg i Roskilde.
Samtidig udføres der betydelige renoveringsopgaver for Københavns og Holbæk kommuner af større institutioner samt en større modernisering af en industribygning for Westrup A/S i Slagelse.
Ens for alle opgaver er at de udføres i hovedentrepriser eller totalentrepriser.
40 år i lørdags
Dermed har Georg Berg A/S godt gang i ordrebøgerne i jubilæumsåret. I lørdags, den 1. marts, var det således 40 år siden, at Georg Berg stiftede sit entreprenørfirma, der allerede efter tre år havde 23 mænd på lønningslisten.
Georg Berg A/S omsatte i regnskabsåret 2012/2013 for 189,26 mio. kroner, landede et underskud på 2,6 mio. kroner efter skat og havde 85 ansatte.
Sønnen Christian Berg er i dag hovedaktionær og adm. direktør i virksomheden, der i de seneste år er blevet moderniseret og klar til at møde fremtidens udfordringer.