23948sdkhjf

Lindpro A/S

Lindpro A/S fra Glostrup, der arbejder med elinstallationer lige fra de mindre opgaver til de største entrepriser, havde i 2013 en tilbagegang i nettoomsætningen på to procent til 945 mio. kroner sammenlignet med 2012.

Nettoresultatet beløb sig til 5,5 mio. kroner mod 18,1 mio. kroner i 2012. Der har generelt været lavere entrepriseaktivitet i 2013, og samtidig har Lindpro haft betydelige nedskrivninger på visse entrepriseprojekter.

Markedet for elinstallationer har været præget af priskonkurrence, skriver Lindpro i regnskabet. Overskudsgraden er da også faldet fra 2,7 procent i 2012 til 0,9 procent i 2013, mens egenkapitalandelen omvendt er steget fra 25 procent i 2012 til 31,2 procent i 2013.

På personalesiden har den lavere indtjening ført til færre medarbejdere. I 2012 var der således i gennemsnit ansat 1.027 medarbejdere, hvilket i 2013 faldt til 979. Ordrebeholdningen har dog udviklet sig positivt. Ved udgangen af 2012 beløb ordrebeholdningen sig til 809,5 mio. kroner, hvilket var steget til 957 mio. kroner ved udgangen af 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089