23948sdkhjf

Lærlingekrav glemt

Styrelse var ikke opmærksom på regeringsbeslutning
Mens Bygningsstyrelsen er ved at få indarbejdet rutiner for at sikre, at der også kommer lærepladser ved de statslige byggeprojekter, så har Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) i 2014 ikke benyttet sociale klausuler. Det fremgår af Licitationens aktindsigt.

Ifølge en opgørelse fra Kulturministeriet havde SLKE i 2014 i alt tre udbud, hvor det i det ene var relevant at anvende krav om praktikpladser. Det drejer sig om en tagrenovering på Amalienborg udført i hovedentreprise til godt 23 mio. kroner.

SLKE var dog ikke i den konkrete sag "opmærksom" på at indarbejde kravet om praktikpladser.

"Der vil derfor nu blive igangsat en fornyet indsats for at øge opmærksomheden på regelsættet fremover", hedder det i forklaringen fra SLKE.

I den konkrete sag fra Amalienborg har entreprenøren beskæftiget en-to lærlinge i en periode på ni måneder af byggesagens varighed på 15 måneder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078