Glostrup skal lette pres på hovedbanen
Kapaciteten på Glostrup Station ved København skal udvides, med hjælp fra jernbaneingeniører fra rådgivervirksomheden Niras
Derfor er det store pres på Hovedbanegården ikke rationelt, fastslår en analyse fra Transportministeriet.
Et nyt knudepunkt
Glostrup Station er derfor udset til at lette Hovedbanegårdens flaskehals, hvilket skal ske med en udvidelse af kapaciteten til glæde for især rejsende uden for Københavns centrum.
Glostrup Station skal derfor på lige fod med Københavns Hovedbanegård og Nørreport have status af et trafikalt knudepunkt.
Ingeniørvirksomheden Niras rådgiver Banedanmark om at ombygge stationen, der i sin moderniserede version får to nye såkaldte ø-perroner vest for den eksisterende S-togsperon. Desuden er planen, at man udvider fra to til fire spor.
Det betyder, at Glostrup Station igen kan udveksle passagerer fra både fjernbane, S-tog og nye rejsende med den kommende Ring 3 Letbane.
Beslutningen er led i en overordnet plan om at forbedre rejsemulighederne i Storkøbenhavn ved at udvikle flere knudepunkter uden for indre by.
Forretningschef for Jernbaner i Niras, Jan Kragerup, vurderer, at udfordringen bliver at få de nye perroner indpasset til en attraktiv skiftestation, hvor det er let at skifte fra et tog til et andet.
Flere faglige udfordringer
Og Niras har mange års erfaring med stationer, og trækker i Glostrup på friske erfaringer fra udbygningen af Nordhavn Station, Køge Nord Station og udvidelsen og hastighedsopgraderingen af jernbanen over Lolland og Falster til den kommende Femern Bælt- forbinndelse.
- Kunderne er især interesserede i helhedsløsninger, hvor vi tager højde for flere faglige udfordringer på én gang som for eksempel geoteknik, vejanlæg, miljø, afvanding og klimasikring, siger Jan Kragerup.