23948sdkhjf

Dialog sikrer kortere byggeperiode

Problemer med tidsplaner, budgetter og logistik er ikke ukendt i byggebranchen, men et godt samarbejde med rådgiverne gav et columbusæg - en simpel løsning på en vanskelig udfordring
På Kollegiet Gl. Køge Landevej arbejder Ole Jepsen A/S lige nu på de fire murstensblokke, der skal renoveres, moderniseres og have udskiftet taget.

Bygningen er i brug under byggeriet, så der stilles skrappe krav til adskillelse af beboelsesområder og byggeplads. Men der er også andre hensyn at tage. Kollegiet fungerer nemlig som et bosted for hjemløse mænd. Og netop det forhold har projektteamet forsøgt at inkorporere som byggeriets røde tråd – og det til glæde for brugerne.

- Vores beboere har taget det pænt og har ikke følt sig særligt generet af byggeriet, siger Kollegiets forstander Nikolaj Olsen tilfreds.

- Det har været nødvendigt at tænke brugerne af huset ind i hele byggeprojektet. Man har fra starten projekteret en intern genhusning af rådighedsvagterne – tre familier, der holder tilsyn med ejendommen og beboerne uden for normal åbningstid. For at holde tidsplanen, var vi nødt til at starte anden etape inden den første var afsluttet. Men det medførte problemer for logistikken i byggeprocessen og ekstern genhusning af familierne - og dermed ekstra omkostninger for bygherre, siger byggeriets projektchef Morten Andreasen fra Ole Jepsen A/S.

Columbusæg

- Derfor fandt vi sammen med bygherrerådgiverne og Nikolaj Olsen frem til en løsning, hvor vi kunne genhuse familierne internt i en afdeling, der ellers ikke var planlagt til at blive istandsat.

Løsningen betød, at vi kunne begynde næste etape en måned før tid. Dermed kunne vi bruge økonomien fra ekstern genhusning til at istandsætte bygningsarealer, fortæller Morten Andreasen.

Han fremhæver, at samarbejdet om at finde en løsning på udfordringen blev til et columbusæg, som vores samarbejdspartner Gunnar Hansen fra BBP Arkitekter døbte det. En simpel løsning på en vanskelig udfordring.

Vigtigt med dialog

Ifølge Nikolaj Olsen har den gode kommunikation været med til at gøre ombygningen enklere for brugerne:

- Projektteamet inddrager os hele vejen igennem, fortæller han. Vi har præget projektet ved at være i kontakt til projektteamet, specielt til Ole Jepsen A/S’ byggeledelse. De har lyttet til vores behov, og når der opstår akutte problemer, kan vi sende en sms. Så finder de hurtigt en løsning, fortsætter Nikolaj Olsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109