23948sdkhjf

Debat: CSRD på pause: Virksomheder bør bruge tiden klogt

Vi ser allerede nu, at "grønne" medarbejdere flyttes, og afdelinger lægges sammen. Er de grønne indsatser så på retræte? Tværtimod, lyder det fra dagens debattør

Europa-Parlamentet har netop stemt ja til at trykke på pauseknappen og udsætte de nye krav til ESG-rapportering i to år.

Det er en glædelig nyhed, for det giver mere tid til at fokusere og forenkle reglerne for ESG-rapportering. For de fleste har nemlig set de administrative byrder som en stram sweater, der trækkes ned over hovedet på dem.

Det er en tiltrængt håndsrækning i en tid med geopolitisk uro og lovgivning i tsunami-format.

Spørgsmålet er så, hvad gør virksomhederne? Vi ser allerede nu, at "grønne" medarbejdere flyttes, og afdelinger lægges sammen. Er de grønne indsatser så på retræte? Nej, tværtimod.

Mange af de virksomheder, vi rådgiver hos Löft Consulting, prøver nu at gentænke deres tilgang til ESG. Flere kalder det at flytte fokus fra compliance til strategisk ESG.

Det er en udvikling, vi bakker op om og håber, at flere vil gøre.

Lempelserne betyder nemlig ikke, at bæredygtighed er blevet mindre vigtigt. Både i forhold til det offentlige og finansielle vilkår i banker.

Men indtil nu har modellen været for tung, og den interne organisering har handlet om at have hænder nok til dataindsamlingen. Nu har I muligheden for at træde et skridt tilbage og gentænke, hvordan I indsamler data på en smartere måde, så fokus i stedet kan være på at handle med konkrete indsatser. Det er i sidste ende her, hele værdier ligger for jer og samfundet.

Det er en moden reaktion. Og en positiv en af slagsen. Vi håber, flere griber muligheden. Gør ikke mindre. Men gør tingene smartere og bedre. Nu har I muligheden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094