23948sdkhjf

Vinder skolebyggeri til 130 millioner kroner

Tegnestuen Cobe trækker sig sejrrigt ud af arkitektkonkurrencen for Zealand Business College

Uddannelsesinstitutionen Zealand Business College (ZBC) står foran store forandringer i Roskilde. 

Nu står det klart, at arkitektfirmaet Cobe sammen med den rådgivende ingeniør Wissenberg  får en central rolle i processen. Duoen har vundet arkitektkonkurrencen om et nyt studie- og læringsmiljø på ZBC i Roskilde.

Projektet omfatter 6.500 kvm med et åbent nyt fællesområde i de gamle skærehaller, der bliver skolens samlingspunkt, samt nye fleksible faglokaler.

Til formålet har A.P. Møller Fonden doneret 80 mio. kr., mens de resterende 50 mio. kr. finansieres af ZBC selv.

Med byggeriet satser uddannelsesinstitutionen på at styrke fællesskab og studiemiljø for at gøre det mere attraktivt for unge at vælge en erhvervsuddannelse. Og så får den ombyggede skole også mulighed for at invitere lokalsamfundet ind til gastronomiske arrangementer og workshops.

Skolen i Roskilde tilbyder en bred vifte af erhvervsuddannelser, herunder uddannelser til slagter, gastronom, bager, procesoperatør, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent og serviceassistent. 

Byggeriet forventes færdiggjort i sommeren 2029.

ZBC er en selvejende dansk uddannelsesinstitution, som består af 10 uddannelsessteder i Holbæk, Ringsted, Næstved, Køge, Slagelse, Kalundborg, Faxe, København og Vordingborg samt Roskilde. ZBC har cirka 8000 årselever, over 1000 ansatte.

Bedømmelsesudvalget om "ZBCs nye livsnerve"

Bedømmelsesudvalget udpegede vinderforslaget fra Cobe og Wissenberg med følgende begrundelse: 

Forslaget fremstår gennemarbejdet og båret af høj arkitektonisk kvalitet qua en overbevisende læsning og analyse af stedets potentialer. Det samlede greb er både funktionelt og smukt og vil give ZBC en ny og særegen identitet, både internt og i området. Hoveddisponeringen tager i store træk hensyn til de eksisterende bærende konstruktioner og er derved robust, også over for mulige fremtidige ændringer i skolens ønsker og behov.

Kilde: Cobe

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094